Formålet med detailhandelsplanlægningen er at give mulighed for en fortsat udvikling af handelslivet i kommunens byer. Desuden sikre, at arealer til butiksformål udlægges, hvor der er god tilgængelighed for alle trafiktyper, herunder især den gående, cyklende og kollektive trafik samtidig med at der arbejdes for detailhandelsstruktur, hvor transportafstandene i forbindelse med indkøb er begrænsede.
I henhold til Planstrategi 2011 for Kalundborg kommune opdeles kommunens byer i fem kategorier, hvoraf der satses på en fortsat udvikling af bl.a. detailhandlen i Kalundborg, som er kommunens hovedcenter, samt Høng, Gørlev, Ubby-Jerslev og Svebølle, som lokale centerbyer.
Der satses desuden på udvikling af detailhandlen i Havnsø, som ikke er en lokalcenterby i planstrategien. Havnsø har en særlig status i det funktionelle samspil med Særslev-Snertinge, Føllenslev og Eskebjerg, som dermed udgør et spredt område med samme indbyggertal som centerbyerne. Så der er grundlag for både dagligvarer og nogle udvalgsvarebutikker med turisme som ekstra drivkraft.
I kommunens øvrige byer skal der fremover være mulighed for, at der kan etableres enkeltstående butikker til områdernes daglige forsyning.
Formålet med detailhandelsplanen er – ud over at fastlægge de generelle rammer for kommunens detailhandel – at give mulighed for en fortsat udvikling af handelslivet i kommunens byer.
Områder til butiksformål i Kalundborg kommune er opdelt i nedenstående kategorier, der omfattes af målsætninger og retningslinjer i efterfølgende afsnit:
- Kalundborg
- bycenter
- enkeltstående butikker til lokalområdets forsyning
- butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper
- salg af egne produkter
Planloven
I henhold til planloven skal planlægningen vedrørende detailhandel:
- fremme et varieret butiksudbud i mindre og mellemstore byer samt i de enkelte bydele i de større byer
- sikre, at arealer til butiksformål udlægges, hvor der er god tilgængelighed for alle trafiktyper, herunder især den gående, cyklende og kollektive trafik
- fremme en samfundsmæssigt bæredygtig detailhandelsstruktur, hvor transportafstandene i forbindelse med indkøb er begrænsede
Afgrænsning af detailhandelsområder
Afgrænsning af detailhandelsområder er i Kalundborg Kommuneplan 2013-2024 fastholdt som i den tidligere planlægning. Såfremt der på et senere tidspunkt opstår behov for ændringer i afgrænsningerne af detailhandelsområder, da skal dette ske med udgangspunkt i en statistisk beregning af bymidteafgrænsningen.
I henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse om beregning af bymidteafgrænsning opstilles fem trin, der skal gennemgås. De fem trin omhandler:
- indhentning af data
- stedfæstelse af data
- beregning af mulig bymidteafgrænsning
- kriterier for bymidtekerner
- afslutning af beregninger
I forbindelse med den statistiske beregning af bymidteafgrænsning anvendes otte hovedgrupper af produktionsenheder og betegnelsen for de erhverv, som er relevante i forhold til afgrænsning af bymidteafgrænsning. De er nævnt i Miljøministeriets bekendtgørelse defineret af CVR, det Centrale Virksomhedsregister.
- Detailhandel mv.
- Hoteller, restauranter mv.
- Persontransport
- Pengeinstitutter, forsikring mv.
- Forretningsservice mv.
- Offentlig administration mv.
- Sundhedsvæsen
- Kultur mv.
Fremgangsmåde for beregning af behovet for ekstra kvadratmeter til detailhandlen i 2021
Ud fra befolkningsfremskrivninger for Kalundborg Kommune og prognoser for væksten i privatforbruget er det samlede forbrugspotentiale for 2021 (dvs. de penge, som kommunens indbyggere må forventes at lægge i detailhandlen) i kommunen blevet opgjort. Ved derefter at tage udgangspunkt i de nuværende lokalkøbsandele er det muligt at finde frem til hvor stor en vækst i omsætningen, detailhandlen må kunne forvente.
De ekstra penge, man kan forvente, folk vil lægge i detailhandlen i 2021, fordeler sig ikke på samme måde som i dag. Hvis folk får flere penge mellem hænderne, vil de i højere grad bruge penge på udvalgsvarer som fx tøj eller elektronik, fordi de basale behov for dagligvarer som fx mad- og drikkevarer allerede til en vis grad er dækket. Derfor antages det, at 60 % procent af det øgede forbrug bliver anvendt på udvalgsvarer, mens kun 20 % anvendes på dagligvarer. Den resterende andel bliver brugt på varer fra særligt pladskrævende butikker.
Omsætningstallene for detailhandlen er af diskretionshensyn kun opgjort på kommuneniveau for de kommuner, der i dag udgør Kalundborg kommune. Er der flere byområder i en kommune – som det fx er tilfældet med Havnsø og Svebølle – antages det, at der er en lige sammenhæng mellem detailhandelsarealet og omsætningen.
Når omsætningen i detailhandlen stiger, vil der være behov for flere kvadratmeter. Den eksisterende detailhandel i kommunen må forventes at kunne håndtere omkring en femtedel af den ekstra omsætning, mens den resterende omsætning vil kræve en udlægning af ekstra kvadratmeter butiksareal. Der tages i den beregning udgangspunkt i det nuværende bruttoetageareal inden for de forskellige detailhandelsgrupper i Kalundborg kommunes byer.
Beregningen af det fremtidige behov for ekstra kvadratmeter i detailhandlen bygger fortsat på Kalundborg Kommunes detailhandelsanalyse og statistik fra 2009. Som udgangspunkt vil der i planperioden 2013-2024 være tale om en fastholdelse af de eksisterende kvadratmeter udlagt til detailhandel i den tidligere planlægning. For butikker til særligt pladskrævende varegrupper sker en mindre omfordeling af kvadratmeter, så udlæg i højere grad er tilpasset de geografiske behov i kommunen. Dette for i højere grad at sikre en samfundsmæssigt bæredygtig detailhandelsstruktur, hvor transportafstandene i forbindelse med indkøb er begrænsede.
For yderligere baggrund for analysen henvises til Kalundborg Kommunes detailhandelsanalyse.