Butikker med salg af egne produkter

Der gives mulighed for at etablere butikker til salg af en virksomheds egne produkter i tilknytning til en virksomheds produktionsbygninger.

Mål

Det er kommunalbestyrelsens mål, at:

  • produktionsvirksomheder skal have mulighed for at sælge egne produkter i mindre omfang fra butikker i tilknytning til virksomheden

Retningslinjer

4.5.1 Der kan placeres butikker med salg af egne produkter i tilknytning til en virksomheds produktionslokaler.

4.5.2 Der skal sikres god tilgængelighed for alle trafikanter og et nødvendigt omfang af parkeringspladser.

4.5.3 I forbindelse med virksomheders salg af egne produkter må butikkernes salgsareal kun udgøre en mindre del af virksomhedens samlede areal. Dette gælder dog ikke for planteskoler.

4.5.4 Butikker til virksomheders salg af egne produkter må kun etableres, hvis de ikke er til væsentlig gene for de omkringliggende boliger og erhverv.