Redegørelse for turisme

Baggrund

Kalundborg Kommune udarbejdede, med Niras A/S som rådgiver, i 2009-10 en af landets første turistpolitiske redegørelser. Den udgjorde et af flere forarbejder til Kommuneplan 2013. Nu forestår en ny kommuneplanproces, og der er – i forb. m. tilvejebringelse af forudsætningsmateriale for denne proces - et naturligt behov for at ajourføre den ’gamle’ turistpolitiske redegørelse.

Turisme er ikke Kalundborg Kommunes hovederhverv og er ikke i fokus i kommunens "Udviklingsstrategi - samarbejde for bedre resultater" fra 2016, men alene en delindsats, hvad angår at afsøge og synligøre turismens udviklingspotentialer. Det betyder, som det anføres i den ’gamle’ turistpolitiske redegørelse (TPR 2010), at turismen godt kan spille en væsentlig rolle i kommunens fremtidige udvikling. Turismen bidrager hertil gennem den omsætning og de op mod 1.000 arbejdspladser, som den skaber, direkte i turistvirksomhederne og indirekte i andre virksomheder, bl.a. i detailhandlen. Turismen har stor betydning for servicedækning i yderområderne og for det lokale kulturliv. En velfungerende turismesektor har positive synergieffekter på både bosætning og øvrig erhvervsudvikling i kommunen.

Der er ikke (siden TPR 2010) lavet en egentlig turismepolitik for Kalundborg kommune. I stedet er turisme et indsatsområde i erhvervs- og udviklingspolitikken. Kalundborg Kommune indgik i 2013 i destinationssamarbejdet VisitVestsjælland (herefter: VVS). I denne sammenhæng blev den kommunale turistorganisation Kalundborg Turistråd med sekretariat og helårsåbent turistbureau - nedlagt. Videreudvikling af turismen er nu i høj grad overladt til VVS-samarbejdet.

Mål for ajourføring af den turistpolitiske redegørelse

Kalundborg Kommune v. Plan, Byg og Miljø har på denne baggrund defineret behovet for en opdatering af den turistpolitiske redegørelse primært som et behov for opdatering af redegørelsens datagrundlag. For her ud fra at kunne vurdere evt. behov for ændringer i kommuneplanen.

Formålet med ajourføringen af datagrundlaget for den turistpolitiske redegørelse er således at undersøge, om der siden 2010 er sket så markante ændringer af det samlede turismebillede, at de væsentligt kan forrykke den gamle redegørelses konklusioner m.h.t. kommuneplanens turismerelevante retningslinjer og rammer.

Grundlaget for ajourføring

Notatet bygger i høj grad på sammenligninger mellem det billede af Kalundborgs turisme, som tegnes i TPR 2010, og situationen nu. Det skal dog understreges, at det ikke har været muligt at foretage sammenligninger på alle punkter. Det skyldes, at datagrundlaget for TPR 2010 var bedre både i bredden og dybden end det datagrundlag, der har været til rådighed for opdateringen.

Datagrundlaget for den aktuelle opdatering har været langt smallere, og begrænset til almen tilgængelig turismestatistik fra Danmarks Statistik og VisitDenmark. Dog med én væsentlig undtagelse, nemlig rapporten ’Turismens økonomiske betydning i Vestsjælland 2014’, udarbejdet for VVS i 2016 (baseret på data fra 2014. Herefter: VVS 2016). Rapporten rummer – ud over økonomianalyserne - en række forudsætningsdata, som vi har trukket på ved udarbejdelsen af dette notat. Endelig har vi gennemført nogle få ’mini-interviews’ med centrale aktører til en slags ’tykprøvning’ af det billede, som tallene tegnede.

Konklusion

Notatet konkluderer, at ændringerne i turismeudviklingen siden 2010 IKKE – ud over de nævnte tiltag til forbedring af ramme-betingelserne for naturturisme - giver anledning til at foretage større ændringer i kommuneplanen.

Uændret tekst fra Kommuneplan 2013-2024:

Turisme i erhvervs- og udviklingspolitikken

Selv om turisme ikke er kommunens hovederhverv, udelukker dette dog ikke, at turismen kan spille en væsentlig og styrket rolle i den fremtidige udvikling i kommunen.

Turismen bidrager ikke kun til kommunens udvikling gennem den omsætning og de arbejdspladser, den skaber, men har bredere betydning for omsætning og beskæftigelse i kommunen (ikke mindst i detailhandelen), for servicedækning i yderområderne og for det lokale kulturliv.

En sund og velfungerende turismesektor har vigtige, positive synergieffekter på bosætningen – et vigtigt indsatsområde i kommunens erhvervs- og udviklingspolitik – og den øvrige erhvervsudvikling i kommunen.

Der er ikke udarbejdet en egentlig turismepolitik for Kalundborg kommune. I stedet er turisme et indsatsområde i erhvervs- og udviklingspolitikken. Ved sidste kommuneplanrevision blev der udarbejdet en turistpolitisk redegørelse.

Turisme i Kalundborg Kommune

Kalundborg er ikke nogen stor turistkommune og har ikke nogen stærk profil som turistdestination. Det betyder imidlertid ikke, at Kalundborg ikke har turistmæssige styrker og muligheder. Overnatningstallet ligger således tæt på det gennemsnitlige for Region Sjælland, og destinationen står relativt stærkt på f. eks. camping og erhvervsturisme.

Den overvejende del af turismen er ferieturisme, erhvervsturismen andel er kun på godt 16.000 til 18.000 overnatninger om året. Måles der kun på de overnatningskategorier der er relevant for erhvervsturismen viser det sig dog at Kalundborg har den største andel erhvervsturisme-overnatninger af alle kommuner i Region Sjælland (66,8%) på trods af et begrænset værelsesudbud.

Den nuværende turisme i kommunen er temmelig ujævnt fordelt på overnatningsformer. Kalundborg er stærk på camping - med ikke mindre end ni campingpladser. Overnatningstallene fordelt på de enkelte overnatningsformer fremgår af nedenstående tabel:

Overnatningsform	Antal personovernatninger
Feriehuse	17.500
Hoteller/feriecentre	22.270
Små hoteller	16.000
Camping	87.974
Vandrerhjem	15.200
Bed & Breakfast o. lign.	5.000
Lystbådehavne	8.033
Kommercielle overnatninger i alt	171.977

Fig. Antal kommercielle overnatninger i Kalundborg kommune 2012

I den turistpolitiske redegørelse fremhæves, at et af hovedmotiverne til at kommunen vælges som feriested, er naturen og badestrande. Disse kvaliteter – og heraf specielt de mange, gode strande – er også hovedårsag til, at kommunen har betydelige styrker med hensyn til overnatningstilbud til ferieturisterne. Især skal der udover den store kapacitet indenfor camping nævnes de mange feriehuse. Med over 8.000 feriehuse er Kalundborg en af regionens største feriehuskommuner.

I forhold til ferieturismen er en af de største svagheder der fremhæves dog fravær af større, egentlige turistattraktioner.

Den store andel af erhvervsturisme er relateret til arbejds- og forretningsbesøg eller til kurser og konferencer i kommunen. Erhvervsturisterne kommer, fordi kommunens store virksomheder har mange underleverandører, og fordi der – pga. kommunens stærke erhvervsliv – afholdes en del kurser og konferencer i lokalområdet.

Udover den traditionelle ferie- og erhvervsturisme satses der også på krydstogtsturisme hvilket har ført til at Kalundborg i de senere år har skabt en position som en af provinsens førende krydstogthavne. En krydstogtpier indgår i planerne for en kommende Kalundborg Havnepark, se Lokale forhold for Kalundborg planområde.

Alle feriehuse og campingpladser er placeret i kystnærhedszonen. Da netop kystferieformen - knyttet til de smukke kystlandskaber og strandene - er den væsentligste kvalitet for Kalundborg Kommune som turistdestination, er en kystnær placering for campingpladser, feriehoteller og feriehuse en nødvendighed. Turisterne skal ikke blot kunne nå badestrande og andre kystoplevelser så tæt på overnatningsstedet som muligt, dette skal også – for at være attraktivt – opleves som en del af den større helhed, der signalerer kystferie, badeferie, aktiv ferie i kystnaturen, afslapning ved vandet etc. Kalundborg Kommune vil arbejde for og med en videreudvikling og en kvalitetsmæssig forbedring af turistmæssige destinationer i kystnærhedszonen, men vil samtidig gøre det med respekt for kystlandskaberne, herunder de planlægningsmæssige bindinger, disse er pålagt (se retningslinjen vedr. kystnærhedszonen).

I den forbindelse viderefører Kalundborg Kommune i hovedtræk den inddeling i turistmæssige delområder, som blev introduceret af det tidligere Vestsjællands Amt i regionplanen. Inddelingen i delområder svarer til en identificering af forskellige områder, som har væsentligt forskellige turistmæssige kvaliteter og som rummer en forskellig grad af robusthed over for udvikling. Se nedenfor.

Potentialer for turismeerhvervet

I analyser af turismen som erhverv er overnatningstallene af særlig interesse, da turismens lokaløkonomi i høj grad knytter sig til overnatningsfunktionen, Dels lægges op mod halvdelen af turismeomsætningen på overnatningsstederne, dels knytter en væsentlig del af den øvrige omsætning sig til byer og lokaliteter omkring overnatningsstedet. Det drejer sig eksempelvis om omsætningen i den lokale detailhandel, herunder supermarkeder og byggemarkeder.

I en landliggeranalyse udarbejdet i 2009 udgjorde dagligvareforbruget fra områdets feriehuse 78 mio. kr., køb af længevarende forbrugsgoder 32 mio. kr., håndværks- og serviceyderlser 80 mio. kr. Det samlede forbrug lå på 348 mio. kr. Dette kan være af særlig betydning for byer og lokalområder langs kysten, som i andre sammenhænge er beliggende i udkantsområder. Her kan en udvikling af turismen bidrage væsentligt til en levendegørelse og udvikling. Det drejer sig bl.a. om Reersø, Havnsø, Mullerup og Sejerø Havn og By. Se nærmere om lokalområdernes særlige potentialer under Lokal udvikling.

Kalundborg kommune har et stort potentiale for feriehusudlejning, som er svært at udnytte fuldt ud da mange af feriehusene er lokalt ejede (30 % mod 10 % i sammenlignelige områder).

Kalundborg by står stærkt på vandrehjemsområdet, med at af landets bedste vandrehjem i Kalundborg samt et mindre vandrehjem på Sejerø.

Turistvirksomheder i Kalundborg drives i alt overvejende grad af ejer eller forpagter. Nationale kæder er ikke repræsenteret, med vandrehjemmet som undtagelse. Styrken i denne model er et stort personligt engagement og en betydelig handlekraft. Virksomheden bliver synonym med ejerens / lederens personlighed, og det er en styrke i en tid, der råber på individualitet og ’personality’. Svagheden er, at det kan være svært at bevare det strategiske overblik og fokus på udvikling, når lederen selv må stå for det hele i den daglige drift. Nogle af de udfordringer der kan peges på i den forbindelse, er: økonomistyring; forretningsplanlægning; produktudvikling, herunder udvikling af oplevelser og nye forretningsområder; anvendelse af underleverandører, forpagtere m.v.; rekruttering, delegering og personaleledelse; salg, markedsføring og PR; samt generationsskifte.

Tværkommunalt samarbejde

Kalundborg Kommune indgik pr. 1. januar 2013 et turismemæssigt samarbejde med Slagelse kommune - med det nye navn VisitVestsjælland. Udgangspunktet for det nye turismesamarbejde i Kalundborg-Slagelse er en målsætning om at løfte turismeforbruget med 200 mio. kr. og turismebeskæftigelsen med 300 jobs.

Samarbejdet giver mulighed for et mere effektivt ressoursetræk, en professionalisering og udnyttelse af styrkepositionerne samt synergierne i de to kommuner.

Den fælles vision er:

tiltrække turister og styrke deres oplevelser på kryds og tværs af Kalundborg og Slagelse
udvikle nye og bedre produkter, yde personlig og professionel service og give turisterne oplevelsen af en helhed og sammenhæng i deres ophold
gøre kvaliteten i tilbuddene synlige for turisterne gennem en effektiv markedsføring

En kortlægning af de turismemæssige ressourcer og attraktionsfaktorer har vist, at turismeprofilen i de to kommuner har mange paralleller. Kysten og naturen er en styrke, kulturarven er fælles, beliggenhed og styrker inden for andre erhverv driver erhvervsturisme. Matchet mellem de to kommuner ligger især i at kunne tænke ressourcer og attraktionsfaktorer i en helhed, der giver bredere udvalg og større kritisk masse.

Der prioriteres på følgende fire brede og delvist overlappende indsatsområder, der vurderes til at have særlige attraktions- og markedsmæssige styrker og potentialer:

kystturisme - krydstogtturisme, sejlerturisme, øer og halvøer
naturturisme - aktiv ferie (fx Kragerup Go High), naturvejledere og familieturisme (feriehuse)
kulturturisme - vikinger (Trelleborg/Tissø), Korsridderbyen Kalundborg, Da Danmark blev født og museer
Erhvervsturisme - mødeturisme og faglige studieture

Inden for hvert af indsatsområderne skal oplevelser og serviceydelser formidles og synliggøres som en helhed.

Delområder for turisme

Kalundborg Kommune kan opdeles i fem delområder for turisme. Delområderne er dels et udtryk for, at kommunens forskellige områder rummer forskelligartede potentialer for turisme, dels at de enkelte områders natur- og landskabsmæssige kvaliteter danner forskellige forudsætninger for etablering af anlæg for turisme. Inddelingen i delområder er i store træk overtaget fra Regionplan 2005 for Vestsjællands Amt. Inddelingen er vist på kortet, og delområderne er beskrevet nedenfor. Nummereringen er videreført fra Regionplanen. Delområderne henviser hovedsageligt til turismeforhold i det åbne land. For nærmere beskrivelse af turismepotentialerne i byerne henvises til den turistpolitiske redegørelse.

2. Storebæltskysten

Stort set hele kyststrækningen har interesse som udflugtsmål. Der er mange fine badestrande, og badevandet er næsten alle steder meget rent. Det store turistmæssige potentiale i Storebæltskysten ligger i en udvikling af overnatningsturismen, særligt ved en øget udlejning af de mange sommerhuse i området samt kvalitetsforbedringer i sommerhusområderne. Aktiviteter der udnytter kysten og vandet skal fremmes, dvs. sejlsport, fiskeri m.m. Stier til gavn for cykelturismen kan udbygges. Der bør satses på at udbygge større turistanlæg i byerne, specielt i Kalundborg, og mindre anlæg i SOMMERHUSOMRÅDERNE samt i de mindre byer i baglandet. Desuden vil kommunen arbejde for en udvidelse af overnatningsmulighederne langs kysten.

Størstedelen af kysten er Kystnærhedszone B, hvilket betyder, at byggeri og anlæg skal begrænses til det mindst mulige men at kysten samtidigt - under skyldig hensyntagen til beskyttelsesinteresserne i kystlandskabet - vurderes som relativt robust over for udvikling af fx turistmæssige destinationer.

3. Sejerøbugten

Kyststrækningen mod nord - herunder området omkring Saltbæk Vig - rummer mange af de samme kvaliteter som Storebæltskysten - og der bør tages de samme hensyn. Området rummer desuden et meget varieret landskab, og en stor del af områderne nærmest kysten er kategoriseret som kystnærhedszone A, hvilket betyder at der skal udvises den største tilbageholdenhed med nye udviklinger.

5. Åmosen

Det kuperede terræn specielt ved Bjergsted, de store skove og Skarridsø gør området landskabeligt værdifuldt. Sammen med de mange godser, fortidsminder og andre kulturhistoriske attraktioner er området interessant som udflugtsområde og som mål for cykel- og vandrerturisme. Der bør satses på at udbygge stier, parkeringspladser og informationstavler.

Der bør arbejdes videre på at udvikle Fugledegård som et sted hvor der formidles kendskab til Åmosen fra forhistorisk tid til i dag. I de større byer kan der desuden udvikles aktiviteter og attraktioner, som understøtter turistområderne langs kysten.

Områderne rummer vigtige, beskyttede naturområder, hvor byggeri og anlæg helst skal undgås.

8. Det åbne land

Dette område omfatter primært jordbrugsområder i det åbne land uden større beskyttelsesinteresser. Spredt i området findes mange mindre attraktioner som fortidsminder, kirker, herregårde og andre historiske bygninger, der tilsammen udgør et interessant turistprodukt. Området kan først og fremmest udvikles som udflugtsområde. Cykelturismen har visse muligheder, da der aldrig er langt mellem attraktionerne. Landboturismen er en ferieform, som kan udvikles.

9. Øerne

Øerne er først og fremmest interesseområder for lystsejlere og for udflugtsturisme. En vis udbygning af faciliteterne på havnene og forbedringer for campingturister samt forbedringer af sommerhusene kan supplere den nuværende turisme samtidig med, at de små øsamfund bevares. Der skal tages vidtstrakt hensyn til natur og landskab.

Kommuneplanens indsatser

Kommuneplanen sætter rammerne for udviklingen af en lang række turistmæssige temaer. Afsnittet By og Landskab / Rekreativ struktur rummer målsætninger og retningslinjer for en række konkrete turismeanlæg:

Derudover er der formuleret retningslinjer for besøgsområder, som egnede til ekstensivt, ikke særligt anlægskrævende friluftsliv. Kommuneplanen sætter dermed ikke kun rammerne for de fysiske anlæg knyttet til turisme, men også for indsatser for natur og formidling og dermed for udviklingen af oplevelser for besøgende.

Udover retningslinjer for fremtidige udviklinger rummer kommuneplanen konkrete rammer for eksisterende og planlagte turistanlæg. Disse findes under Lokale forhold og rammer, hvor der også er redegjort for turistanlæg for hvert enkelt lokalområde.

Baggrund for mål

Målene for turisme er baseret på Planstrategien 2011 samt den turistpolitiske redegørelse for Kalundborg Kommune.

Informationer på kort

> Kommunens digitale kortside med turisme