Lystbåde

Kalundborg Kommune ønsker at arbejde for en styrkelse af den blå turisme. Her spiller lystbådehavnene en afgørende rolle. I dette afsnit fastlægges rammer for en eventuel udvidelse af lystbådehavnene.

Mål

Det er Kommunalbestyrelsens mål at:

  • skabe muligheder og tilvejebringe forudsætningerne for udvikling af en af kommunens turistmæssige vækstmuligheder – sejlerturisme eller ’blå turisme’

Retningslinjer

Lokalisering

7.7.1 Der kan kun ske nyanlæg og udvidelse af lystbådehavne på land i områder til lystbådehavne. Områder hvor der er mulighed for udvidelse af lystbådehavne på land fremgår af korttemaet Planlagt udvidelse af lystbådehavne på kortet 7.7.a.

Tryk på for at tænde og slukke for lagene.


Kort 7.7.a. Eksisterende lystbådehavne og lystbådehavne med mulighed for udvidelse

7.7.2 Anlæg skal altid indpasses under hensyntagen til omgivelsernes karakter, og der kan stilles særlige krav til det enkelte anlægs placering og udformning.

7.7.3 Der skal udvises tilbageholdenhed ved nyanlæg og udvidelser i kystvande med skærpet målsætning. Anlæg her skal primært forbeholdes sejlbåde.

7.7.4 Der kan kun planlægges for husbåde til helårsbeboelse i byzonehavne.

Rammer for etablering/udvidelse

7.7.5 Der er fastlagt rammer for etablering/udvidelse af lystbådehavne, som det fremgår følgende oversigt.

Havn Nuværende antal bådpladser Mulig fremtidig udvidelse Ramme nr.:
Havnsø 250 550 S3.R01
Sejerø 200 280 S5.R01
Nyby / Røsnæs 20 50 uafgrænset
Gisseløre (Kalundborg By) 220 220 K03.R09
Kalundborg Vesthavn 167 227 K01.R03
Reersø 150 150 G3.E01
Mullerup 80 310 G4.R15

En forudsætning for udnyttelsen af rammerne for udvidelse er, at beskyttelsesinteresser ikke tilsidesættes ved realiseringen af disse anlæg.

Lokale anlægsområder

Havnsø

  • Inden udvidelsen af lystbådehavnen i Havnsø skal det godtgøres, at der ikke er miljømæssige problemer i forhold til forsvarets skydeterræn på Stold