Redegørelse for stier

Stierne og mindre befærdede veje bruges af gående og cyklende til transport, motion og fornøjelse. En stigende samfundsøkonomisk og individuel opmærksomhed på betydningen af sundhed og fysisk aktivitet i hverdagen betyder at attraktive, velholdte og sikre transportveje er i fokus både til daglig transport mellem fx hjem, skole og arbejdspladser og til rekreative formål.

Stiplanen for Kalundborg kommune er revideret som en del af denne kommuneplan og udgøres af mål, retningslinjer og denne redegørelse.

Stiplanens betydning

Med stiplanen dannes et planmæssigt og administrativt grundlag som skal bibringe og sikre:

• at der gives et overblik over kommunens mål og intentioner med et fremtidigt net af såvel trafikstier som rekreative stier
• at der dannes et lovmæssigt grundlag for, at foreslåede stier kan etableres
• at administration af lovgivning om stier og private veje bliver mere overskuelig
• at der skabes grundlag for en politisk prioritering af stiprojekter (for sammenhæng til trafiksikkerhedsplan se afsnittet om veje)

Af stikortet fremgår offentligt tilgængelige stiers forløb og det planlagte stinet i kommunen. Stiplanen er grundlag for Kommunalbestyrelsens beslutninger om at gennemføre konkrete stistrækninger. Generelt vil de nye stier først blive aktuelle, når nærmere aftale er opnået med de pågældende lodsejere. Som udgangspunkt bliver ingen nye stier anlagt uden lodsejers samtykke.

Hvis gennemførelsen af et stiprojekt i sjældne tilfælde forudsætter ekspropriation, kan dette kun ske på baggrund af en lokalplan eller ved brug af vejloven. Stikortet i kommuneplanen vil derfor kun være et grundlag for videre projektering og gennemførelse af stiprojekter. Reglerne om, i hvilke tilfælde, der kan ske ekspropriation, fremgår af vejlovens § 43. Ekspropriation kan efter denne bestemmelse bl.a. ske til nyanlæg af offentlige stier, når almenvellet kræver det. Stiplanen danner det administrative grundlag for afgørelser, hvor anlægsprojekter kan konflikte med ønsket om at sikre en nuværende eller fremtidig stiforbindelse. Ved projektering og nyanlæg sikres, at de skitserede stiforbindelser er gennemførlige.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der kan ske ændringer i de udlagte stiforløb, hvis det vurderes, at det overordnede formål med stien er opretholdt (fx forbindelse mellem to landsbyer), eller hvis et alternativt forløb skønnes at være en forbedring i forhold til udlagte forløb. I kommunen findes en række stier, der er etableret efter aftale med lodsejer, fx. Sjællandsleden. Disse stier er ikke kommunale stier og kan opsiges af lodsejer. Der er dog for flere af stiforløbene en interesse fra kommunens side i at bevare disse.

Definition og oprindelse

Stiplanen fra 2009 er revideret ved at sammenholde planen med andre registreringer af stiforløb i kommunen samt ved at indarbejde forslag fra sidste kommuneplanhøring.

Følgende kort er benyttet ved revideringen:

• Stiplanen fra Kalundborg Kommuneplan 2009, som består af eksisterende og foreslåede rekreative stier samt eksisterende og foreslåede trafikstier
• FOT-kort registrering af hovedstier og trafikstier
• Kalundborg Kommunes registrering af stiforløb fra 2012
• Vandrestier - Registrering af afmærkede vandreruter

Stiplanen suppleret med stiforslag fra de grønne planer og efterbehandlingsplanen for råstofgrave. Derudover er der indarbejdet forslag til trafikstier og rekreative stier som er indkommet i forbindelse med høringen af kommuneplan 2009-2021. En del af de foreslåede rekreative stier er eksisterende stier, som går over privat jord og hvor kommunen ikke har aftale med lodsejer om offentlig benyttelse af stien.

Stiforløb i byområder skal indgå i lokalplaner for evt. kommende boligområder.

Etablering og optagelse af offentlige stier

Kommunen kan som vejbestyrelse overtage almene stier og private fællesstier som offentlige. Det fremgår af Vejlovens § 97. Tilsvarende kan kommunen som vejbestyrelse bestemme, at en privat fællesvej skal have status som offentlig sti, men i øvrigt bibeholdes som privat fællesvej, jf. Vejlovens § 97. En offentlig sti er et færdselsareal, der fortrinsvis er forbeholdt gående, cyklende og ridende færdsel, og som administreres af staten eller kommunen i henhold til vejloven, jf. vejlovens §96, stk. 1.

Når kommunen overtager almene stier eller private stier og veje som offentlige, så overtager kommunen ligeledes vedligeholdelsen i det omfang, den offentlige færdsel kræver. Optages en privat fællesvej til offentlig sti, så overtager kommunen kun den del af vedligeholdelsen, som er nødvendig for, at vejen er farbar for gående og cyklister og kun i de dele af året, det skønnes nødvendigt (fx sneryddes ikke alle stier). Vedligeholdelse udføres i forhold til det slid, den offentlige trafik medfører.

Stier anlægges i overensstemmelse med stiplanen, men linjeføringen heri skal opfattes som retningsgivende. Der er således mulighed for at anlægge stien i et andet forløb, hvis formålet med stien og det overordnede forløb vurderes at være tilsvarende det, som angives i planen. Ændrede forløb kan ske efter aftale med lodsejer på berørte ejendomme og i tilfælde, hvor ændret arealanvendelse eller naturhensyn gør det nødvendigt.

Anlæg af stier

Der skelnes i stiplanen mellem trafikstier og rekreative stier. Trafikstier er forbeholdt cyklister, mens rekreative stier kan være til både gående og cyklister – afhængigt af formål og udformning.

Stiplanen har ikke vurderet behovet for andre anvendelsesmuligheder, fx til skatere og rulleskøjteløbere, stavgængere, løbere mv., hvis ønsker til belægning kan afvige fra den gængse belægning. Ved anlæg af nye stier eller omfattende forbedringer af eksisterende stier bør det vurderes, om der kan indtænkes bredere funktioner med sigte på at give bedre muligheder for fysisk udfoldelse og aktivitet i nærområderne.

Anlæg af trafikstier skal ske, så der opnås tilstrækkelig sikkerhed og tryghed for de bløde trafikanter. De udformes typisk med kantsten eller rabat mellem sti og kørebane. Det bør dog ved anlæggelse overvejes om et mere fordelagtigt forløb, fx særskilt fra kørebanen, kan gøre det mere attraktivt at cykle frem for at vælge bilen. På strækninger med begrænset cykeltrafik, kan de udformes som cykelbaner kun adskilt fra kørebane af bred stribe. Trafikstier er som oftest asfalterede men kan også forløbe på grus.

Anlæg af rekreative stier skal så vidt muligt tage udgangspunkt i det eksisterende net af private fællesveje, markveje, skovveje og eksisterende stier. Hvor det ikke er muligt, skal det vurderes om svagt befærdede kommuneveje eller private veje kan indgå i ruten under hensyntagen til trafiksikkerhedsmæssige forhold. Hvor dette heller ikke er muligt for at opfylde formålet med stien, kan der anlægges nye stier. Nye stier skal som udgangspunkt forløbe langs markskel eller dyrkningsgrænser.

Ved anlæg af nye stier skal der forsøges indgået en aftale med lodsejeren om forløbet af stien, så den er til mindst mulig gene, men samtidig opfylder målet om en rekreativ oplevelse. Der kan således være behov for at anlægge en ny sti, hvis lodsejeren eller kommunen vurderer, at en eksisterende vej eller sti er uegnet eller uønsket til at indgå i den rekreative rute. Rekreative stier kan også udgøres af vandre-/trampestier der ikke kræver anlæg og kun kan benyttes til gående trafik (vandring).

Vedligeholdelse af stier

Eksisterende offentlige stier, som fremgår af stiplanen, skal vedligeholdes, så de er i god stand og fremkommelige, dog afhængig af stiens funktion. Der udarbejdes vedligeholdelsesplan for omfang og tidsplan af vedligeholdelse på offentlige stier.

På private fællesveje og -stier i byer og bymæssige områder er ejerne forpligtet til at holde vejen/stien i en forsvarlig stand, afhængig af færdslens art, jf. privatvejslovens §57. Vejmyndigheden beslutter i hvilket omfang og på hvilken måde, en privat fællesvej skal vedligeholdes. For stier og veje på landet er det privatvejslovens §17 der er gældende. Hvor en privat fællesvej indgår som en offentlig sti, afholder vejbestyrelsen en forholdsmæssig andel af udgifterne til vejens istandsættelse og vedligeholdelse, jf. lov om offentlige veje §99. Vandrestier/trampestier etableret efter aftale med grundejeren vedligeholdes hovedsagelig ved beskæring af buske og evt. slåning af græs.

Trafikstier

Formålet med trafikstierne er at forbedre muligheden for cykling til stationer, skoler, fritidsfaciliteter, arbejdspladskoncentrationer, offentlige funktioner og indkøbsmuligheder. De enkelte stistrækninger skal placeres, så de har et forløb, der er attraktivt for cyklister. Fremme af sikker gang- og cykeltrafik vil betyde, at flere tager cyklen frem for bilen. Det vil både øge sundheden og nedbringe energiforbruget og CO2-udledningen. Det er målet, at der i alle dele af kommunen skabes sikre skoleveje, og at der til de væsentligste bysamfund og til stationer skabes sikre cykelstiforbindelser fra de omkringliggende bysamfund og imellem disse. Tilsvarende skal der internt i Kalundborg by og i de større bysamfund være mulighed for sikker færdsel ad interne stier, som forbinder boligområder, centerområde, skoler og trafikknudepunkter.

Definition af trafikstier

Trafikstier vil oftest følge de større veje og være udformet som egentlige cykelstier med kantsten mellem vej og cykelsti. Trafikstier kan også forløbe i eget tracé langs offentlige veje med et græsbevokset areal mellem vej og sti. Hvis der kan opnås en kortere eller mere attraktiv forbindelse, kan en trafiksti forløbe i eget tracé uden tilknytning til en vej.

Trafikstier kan også tage form af cykelbaner kun adskilt fra kørebane af bred stribe. Fremkommeligheden er væsentlig på trafikstierne. Belægningen på trafikstier er fast fx i form af asfalt, belægningssten, evt. grus. Trafikstier skal udformes, så de tager hensyn til bevægelseshandicappede. Inden for byzonen kan trafikstier være med belysning. Uden for byzone vil der normalt ikke være belysning på stierne. Trafikstier indgår i kommunens plan for vintervedligeholdelse.

Skoleveje

Stiplanen er koordineret med Trafiksikkerhedsplan 2009 med henblik på at øge trygheden på skolevejene i forbindelse med krydsninger af veje mv.

Stier til kollektive transportmuligheder

Et af målene med stiplanen er, at flere tager cyklen til kollektive transportmuligheder. Det vil både øge sundheden og nedbringe energiforbruget og CO2-udledningen. En undersøgelse har vist, at der er flest, som cykler til fx stationen, når afstanden er kortere end 2,5 km.

Det er vigtigt, at ruter til stationen inden for denne afstand har et højt kvalitetsniveau i forhold til vedligeholdelse af belægninger. Desuden bør disse ruter prioriteres højt i forhold til vintervedligeholdelse. Cykeltrafikkens normale maksimale afstand til stationer er ifølge undersøgelsen ca. 4 km.

Rekreative stier

Formålet med rekreative stier er at give adgang til natur- og kulturoplevelser i det åbne land. Målene kan være skove, kyster, søer, moseområder, fortidsminder, udsigtspunkter, kulturmiljøer osv. Desuden skal rekreative stier være med til at øge befolkningens muligheder for fysisk aktivitet ved at gå, løbe eller cykle en tur i nærområdet og naturområder. Rekreative stier skal endvidere give muligheder for at borgerne kan færdes gennem byområder adskilt fra den øvrige trafik.

En stigende del af befolkningen dyrker motion uden for det organiserede foreningsbaserede idrætsliv. Løb, stavgang eller en daglig gåtur for sundhedens skyld stiller krav til de fysiske rammer. Velholdte stier og sammenhængende stinet af forskellig længde kan dermed bidrage til at øge befolkningens deltagelse i fysisk aktivitet og hermed bidrage til sundhed og forebyggelse.

Stierne forbinder de attraktive områder indbyrdes og med de større byer. Det tilstræbes, at det rekreative stinet så vidt muligt er sammenhængende, så der kan skabes muligheder for ture af varierende længde. I tilknytning til det rekreative net af regionale og lokale stier tilstræbes det at etablere mindre vandreruter og stier til udsigtspunkter, strande mv. Tilsvarende tilstræbes det, at der i forbindelse med det rekreative stinet etableres overnatningspladser, opholdspladser og andre faciliteter, som knytter sig til stiernes brug.

Udviklingen af adgangen til landskabet sker i tæt samarbejde med relevante organisationer, og der er indgået partnerskabsaftale med Visit Vestsjælland om udviklingen af de rekreative oplevelser.

Definition af rekreative stier

Større rekreative stier er stier, hvor der som minimum er adgang med en almindelig robust cykel. De rekreative stier består primært af grusveje, skovveje, markveje og fælles private veje samt enkelte strækninger i eget tracé. På delstrækninger I BYOMRÅDER kan en rekreativ cykelrute sti også følge eksisterende, mindre befærdede kommuneveje for at binde stiforløb sammen. Det må forventes, at delstrækninger af rekreative stier kan være lukket i korte perioder ved høj vandstand, sne eller tilsvarende naturligt forekommende vejrlig. Visse strækninger af rekreative stier bør give bevægelseshandicappede og brugere med barnevogne adgang til naturoplevelser.

Øvrige rekreative stier kan være interne stier, vandrestier, ridestier og andre stier.

Interne stier er lokale stier som ikke indgår i et egentligt ruteforløb, men skaber forbindelser internt i enkelte kvarterer eller mellem veje i byer og landsbyer. Stier i grønne områder og parker vil tilsvarende indgå i denne gruppe. Stierne kan henvende sig til såvel gående som løbende og cyklende. Oftest vil de have karakter af at være lokale trafikstier, men i parker og grønne områder vil de have rekreativ karakter. Der vil ofte være en god belægning, men ikke nødvendigvis asfalt. Kun i sjældne tilfælde vil stierne være belyste. Disse stier er ofte vigtige for muligheden for nærrekreativ udfoldelse.

Vandrestier er stier, der giver mulighed for adgang til svært tilgængelige steder, eller stier, der kun har adgang til fods. Vandrestier kan være et trådt eller slået spor i landskabet, adgang over et udyrket areal, adgang til et udsigtspunkt eller lignende samt afstikkere eller sløjfer på rekreative cykelruter. Vandrestier har ikke nødvendigvis belægning og vil heller ikke blive sneryddet. Vedligeholdelse vil hovedsageligt bestå af beskæring af buske og eventuelt slåning af græs.

Ridestier og andre stier for særlige brugere vil som udgangspunkt blive søgt anlagt i eget tracé. Dette vil primært ske for at forhindre konflikter med andre brugere. På kortere strækninger eller, hvor stier forløber ad robuste veje, kan ridestier eksempelvis følge stier, som henvender sig til cyklister eller gående.

Ridestier kan etableres i forbindelse med eller uafhængigt af ovenstående rekreative stianlæg. Som udgangspunkt anlægges og vedligeholdes ridestier på privat initiativ. En ridesti kan dog anlægges på kommunalt initiativ, hvis det findes relevant, fx i forbindelse med rideskoler i tilknytning til større bysamfund. Stiplanen angiver med signatur de ruter, hvor det er tilladt at ride.

Andre stier kan som nævnt etableres til særlige brugere. Eksempler herpå kan være motionsstier med redskaber, stier specielt til mountainbikebrugere og tilsvarende, som kun henvender sig til en snæver gruppe.

Adgang for handicappede og barnevogne

Kalundborg kommunes stinet bør som udgangspunkt kunne anvendes af bevægelseshandicappede. Der vil dog i flere tilfælde være lokale forhold, som gør, at det ikke vil være muligt at gennemføre denne målsætning for alle stier.

Trafikstier skal udformes og vedligeholdes, så de kan benyttes af bevægelseshandicappede. Udformningen skal være en belægning af enten asfalt, belægningssten eller fast grus. Stien må ikke forløbe ud over kantsten, trapper eller tilsvarende forhindringer, uden at der gøres tiltag, som kan forbedre fremkommeligheden for handicappede.

Rekreative stier i det åbne land forløber i mange tilfælde ad eksisterende mark- og skovveje. Her kan forholdene gøre, at fremkommeligheden kan være begrænset. Tilsvarende kan terrænforhold og andre naturforhold gøre, at strækninger ad rekreative stier ikke vil være egnede for handicappede, eventuelt kun i perioder. Fx bliver der ikke ryddet sne på rekreative stier, og i lavtliggende områder kan høj vandstand gøre stien ufremkommelig. I forbindelse med nyanlæg skal der dog tages tilstrækkelige hensyn til handicappede brugere bl.a. ved anvendelse af fast grusbelægning. Dette gælder dog ikke trampestier. Udformning af bomme og andre former for spærringer skal ske, så bevægelseshandicappede og barnevogne ikke hindres adgang.

Skiltning og afmærkning

Rekreative ruter og andre ruteforløb, som ikke forløber langs med eller er en del af et vejanlæg, skal afmærkes med skilte udformet efter Vejdirektoratets normer. Der henvises til Vejregelrådets endelige udgave, hæfte 4 af 19. juni 2008. Normerne foreskriver udformningen af tavler og i hvilke situationer, stierne skal eller kan benyttes. Skiltene skal være blå med hvid skrift og det angives med cykel- eller vandresymbol, om ruten henvender sig til cyklende eller gående. Tilsvarende kan det med skilte angives, om stien eller ruten henvender sig til ridende eller er handicapegnet. Skiltningen langs stien vil bestå af stirutetavler på stander eller træpæl. Hvor stien krydser offentlig vej eller lignende, vil der blive skiltet med stipilvejvisere. Opstilling af skilte på offentlige veje og på private fællesveje både på land og i by kan kun ske efter godkendelse fra politi og vejmyndighed. Nationale, regionale og lokale cykelruter skal nummereres efter retningslinjer, som foreskriver, at nationale ruter afmærkes med numrene 1-15, regionale ruter med numrene 16-99 og lokale ruter med trecifrede numre. Igennem Kalundborg kommune forløber de nationale ruter nr. 4 (Søndervig-København) og nr. 7 (Sjællands Odde-Rødby Havn). De regionale ruter i Kalundborg kommune vil få numre mellem numrene 60 og 69. Lokale ruter i Kalundborg kommune vil få numre mellem 100 og 300.

Frivillige stiforløb

Ud over de stiforløb, som fremgår af stiplanen, er der etableret rekreative stiforløb, hvor der er indgået tidsbestemte aftaler med ejerne af de arealer, stierne forløber over. Sådanne stiforløb kan også fremover gennemføres uden om de forløb, som er angivet i stiplanen.

Den bedst kendte af disse stier er Sjællandsleden. Den forløber ad eksisterende småveje, markveje og i enkelte tilfælde ad lokale stier. Tilsvarende kan nævnes Alleshavebuen og Stenstien samt ordningen ”Spor i Landskabet”.

Der vil dog være strækninger af disse stiforløb, som indgår i stiplanen. Det er sket, hvor det af andre grunde er vurderet, at en markvej eller lignende bør indgå i et stiforløb på baggrund af kommunens målsætning på området. Hvis disse forløb besluttes at skulle overgå til offentlige stier, vil der skulle indgås nye aftaler med lodsejere og udbetales eventuel erstatning. I turistmæssig sammenhæng er i en del tilfælde angivet turistruter ad kommunale veje. Sådanne forløb vurderes heller ikke at skulle indgå i en stiplan, da de ikke kræver nyanlæg eller ændret administrativ praksis, men udelukkende skal opfattes som anbefalede ruter.

Adgang til naturen

Alle har adgang til at færdes mange steder i naturen, men skal tage hensyn til dyr og planter, og tage hensyn til landmænd, skovejere og andre private grundejere. Derfor skal de regler, der gælder, følges.

Regler om offentlighedens adgang til at færdes og opholde sig i naturen findes blandt andet i naturbeskyttelsesloven og bekendtgørelse om offentlighedens adgang til at færdes og opholde sig i naturen. Udgangspunktet er, at alle har ret til at færdes i naturen. Men adgangen kan dog være helt eller delvist forbudt, fx på militærarealer og i reservater. Adgangen kan være midlertidigt begrænset, fx som følge af jagt. Kommunerne kan gribe ind, hvis den lovlige adgang til naturen forhindres, og de har også ret til at indskrænke adgangen. Færdsel sker på eget ansvar.

Reglerne skal skabe balance mellem hensynet til naturen og publikums og grundejernes interesser. Derfor er reglerne forskellige alt efter naturtype og ejerforhold og er delt op i regler for det åbne land, skov og strand.

På Naturstyrelsens hjemmeside er der en god beskrivelse af muligheder og regler for færdsel i naturen. Her er også folderen: Naturen må gerne betrædes – men træd varsomt. Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside informerer desuden om adgangen til statens skove mv., informationsskiltning i naturen, vejledning om skilte til private grundejere m.m.

På nedenstående kort vises stier i kommunen som er afmærkede eller hvor der findes en folder der beskriver stiens forløb og interessepunkter. Det er stier som Kløverstier, Sjællandsleden og hjertestier.

En hjertesti er en afmærket motionsrute på varierende længder. Hjertestierne er anlagt med henblik på at øge mulighederne for at dyrke motion i sit lokalområde og for at skabe opmærksomhed på de anbefalede 30 minutters daglige motion. Vi har en hjertesti i Munkesøen på 3,5 km.

Sundhedsspor - Det ”Grønne” Fitnesscenter. Et sundhedsspor er en afmærket rute i naturen, hvor du helt enkelt kan teste din kondition. Sundhedssporene er præcist opmålte ruter på 1 - 2½ km. Du tester din kondition ved at gå eller løbe ruten, så hurtigt du kan - og tage tid på det. Bagefter kan du aflæse dit kondital direkte i naturen på en tavle ved målstregen. Kommunen har to sundhedsspor, et i Høng og et i Kalundborg:

• Sundhedssporet i Høng er etableret ved Høng Skole i Rosenvænget (1,5 km)
• Sundhedssporet i Kalundborg er etableret i Munkesøen, der er et grønt område tæt på centrum ved stadion, fodboldbaner, skov m.m.. (2,2 km)

Tryk på for at tænde og slukke for lagene.

Kort 7.2.c. Markerede ruter i Kalundborg kommune. Ruterne er fastlagt og markeret af en række organisationer. Kalundborg Kommune kan derfor ikke garantere at stiforløbene vedligeholdes.

Behov for planlægning i kommende planperiode

Der er forskellige muligheder for at realisere rekreative stier i det åbne land. En del foreslåede stier er eksisterende stier, som går over privat ejendom. I samarbejde med f.eks. de relevante Lokalråd eller andre lokale foreninger, ville det være muligt at udpege værdifulde stiforløb for kommunens borgere. Sammen med de lokale kræfter kan der derefter tages kontakt til de berørte lodsejere med henblik på at udarbejde skriftlige aftaler om borgerne muligheder for at færdes på privat jord, ligesom det f.eks. er sket i forbindelse med Sjællandsleden og Kløverstierne.

Hvor de foreslåede stier ikke følger et eksisterende stiforløb, forudsætter realiseringen enten at der foreligger et kommunalt budget for anlægning af stier eller at der afsættes ressourcer til at søge andre midler til formålet.

Baggrund for mål

Målene for stiplanen er dannet på baggrund af Kommuneplan 2009-2021 og Planstrategi 2011