Jernbaner

Arealudlægget for dobbeltspor til Værslev opretholdes, og der arbejdes for en station ved Novo Nordisk som supplement til Kalundborg Station.

Mål

Det er Kommunalbestyrelsens mål at:

  • arbejde for en opgradering af jernbaneforbindelsen mod øst (hovedstadsområdet, Roskilde og Holbæk)
  • arbejde for hurtigere og hyppigere togforbindelser på strækningerne Kalundborg-Holbæk-Roskilde-København samt Høng-Tølløse-København og Høng-Slagelse-København
  • arbejde for at etablere en station ved Novo Nordisk (Station Kalundborg Øst) som supplement til Kalundborg station

Retningslinjer

8.2.1 Der udlægges et anlægsområde til anlæg af dobbeltspor på jernbanestrækningen Holbæk-Værslev. Dette fremgår at temaet jernbaner - planlagte dobbeltspor på kortet 8.2.a.

8.2.2 Der udlægges et anlægsområde til stationsanlæg ved Novo Nordisk (Kalundborg Øst). Dette fremgår af temaet planlagt ny station på kortet 8.2.a.

Tryk på for at tænde og slukke for lagene.


Kort 8.2.a. Planlagte og eksisterende jernbaner og stationer.

8.2.3 Inden for anlægsområdet må der ikke foretages investeringer eller ændringer i den hidtidige arealanvendelse på en sådan måde, at der kan opstå konflikt i forhold til den anvendelse, der er reserveret mulighed for.

8.2.4 Anlæg skal altid indpasses under hensyntagen til omgivelsernes karakter, og der kan stilles særlige krav til det enkelte anlægs placering og udformning.