Redegørelse for boligudbygning

Kommuneplanen skaber et planlægningsmæssigt grundlag for boligudbygningen i de kommende 12 år. Boligudbygningen skal sikre tilstrækkeligt med boligudlæg i planperioden.

Boligudbygningen tager udgangspunkt i Kommunalbestyrelsens visioner og mål for bosætning under hensyn til tendensen i de seneste års byggeaktivitet.

Kommunen skal som helhed rumme et bredt og varieret udbud af boligformer og boligtyper, der imødekommer forskellige befolkningsgruppers behov. Med denne kommuneplans arealudlæg til boliger er der fortsat gode og varierede muligheder for boligbyggeri, både i nye udlæg og gennem byomdannelse og fortætning.

Boligudbygningen er administrativt inddelt efter kommunens skoledistrikter inden for hvert af kommunens fem planområder. Dette giver mulighed for at koordinere boligtilvæksten med den offentlige service i lokalområderne og sikrer fordelingen af udbygningsmuligheder i kommunen.

Behov for boligudbygning

Behovet for arealudlæg til boliger tager afsæt i det forventede behov for nye boliger i planperioden og arealforbruget pr. bolig, en analyse af restrummeligheden i eksisterende, kommuneplanlagte boligområder samt muligheder for fortætning og byomdannelse.

I den hidtidige planlægning for boligudlæg er der en samlet rummelighed på ca. 2721 boliger i 2021, hvoraf ca. halvdelen er lokalplanlagt, men ikke realiseret, og den anden halvdel er udlagt i kommuneplanrammer, som ikke er lokalplanlagte. Som helhed har Kalundborg kommune en fornuftig rummelighed i nye boligområder.

Reduktionen af eksisterende udbygningsområde bygger på en revurdering af areal udlagt i kommuneplanramme, som ikke er lokalplanlagt. På baggrund af det forventede behov og en vurdering af områdernes egnethed i forhold til Kommunalbestyrelsens øvrige mål, herunder de fremtidige udbygningsmuligheder i enkelte bysamfund i øvrigt, er det vurderet, hvor der med rimelighed kan reduceres i arealudlæg til boliger.

Herudover foretages der på nuværende tidspunkt ikke ændringer i kommunens udlæg til boligudvikling. Det vurderes, at kommuneplanen indeholder en god variation i udlagte områder til boligudlæg og dermed giver gode muligheder for forskellige typer af bynære bebyggelser og boformer.

Fortætning og byomdannelse

Områder til  byomdannelse kan udpeges i kommuneplanen efter planlovens § 11. For disse egentlige byomdannelsesområder gælder, at støjbelastende erhvervsaktiviteter skal være afsluttet eller under ophør i den overvejende del af området.

I lokalplaner for egentlige byomdannelsesområder kan arealer, der er belastet med erhvervsstøj, udlægges til støjfølsom anvendelse, når der er sikkerhed for, at støjbelastningen ophører i løbet af en periode, der ikke væsentligt overstiger 8 år efter lokalplanens bekendtgørelse. Hermed er der mulighed for at sætte gang i en gradvis omdannelse af området til boliger, andre byformål m.v., der i en begrænset periode udsættes for en lidt højere støjbelastning fra erhverv, end de sædvanlige vejledende støjgrænser tillader.

Udpegningen af byomdannelsesområder giver også mulighed for at sikre driften af områdets fællesarealer og -anlæg gennem krav i lokalplan om dannelse af grundejerforening.

Muligheder for fortætning findes i eksisterende erhvervsområder og centerområder under omdannelse, særligt i de større byer som Kalundborg og Høng, hvor der findes ældre erhvervsarealer og bygninger i de centrale byområder som fx ved Elmegade i Kalundborg med mulighed for ca. 200 boliger, samt Østergade i Høng med mulighed for ca. 50 boliger og eventuelt Møllegårdsvej i Høng. Ved omdannelse vil det være relevant at undersøge, hvorvidt de ældre bygninger kan indgå i udviklingen, så bygningsressourcen kan genanvendes og kvarterets historie ikke går tabt.

Rummelighed og arealforbrug

Der er udlagt areal til 2721 boliger i planperioden. Der er tilsigtet en vis rummelighed i alle byområder. Opgørelserne angiver den maksimale rummelighed, dvs. der er ikke reduceret i antallet af boliger til brug for bl.a. daginstitutioner. Den restrummelighed der er opgjort for kommunen opdateres som udgangspunkt ikke i planperioden. Den faktiske restrummelighed må derfor antages at falde frem mod næste kommuneplansrevision i takt med at boligområder udbygges.

For at begrænse forbruget af god landbrugsjord og forbedre grundlaget for den kollektive trafik søges arealforbruget pr. bolig begrænset. I Kalundborg Kommune er arealforbruget beregnet til at være ca. 8 boliger pr. ha for åben-lav bebyggelse, ca. 12 boliger pr. ha for blandet bebyggelse (åben-lav og tæt-lav) og 16 boliger pr. ha for tæt-lav bebyggelse.

Den højeste tæthed er i Gørlev planområde, idet udbygningsområderne primært er udlagt til tæt lav byggeri, for at sikre et varieret udbud af boligtyper som supplement til meget eksisterende åben lav byggeri. Laveste er Høng planområde, der rummer et stort boligområde i Høng med en høj andel af friarealer, for at udvikle byens grønne struktur. Mange områder i Kalundborg by har lave tætheder pga. bakket terræn, men opvejes af høje tætheder, primært i omdannelsesområdet i midtbyen.

Særlige hensyn

Ved udlæg af nye arealer i Kalundborg Kommune er der især fokus på kystlandskabet. Der gælder særlige regler i kystnærhedszonen, der dækker arealer i en afstand på 3 km fra kysten. Kystnærhedszonen søges friholdt for bebyggelse og nødvendig udbygning søges placeret bag eksisterende bebyggelse.

Nye udbygningsområder er prioriteret i forhold til adgangen til større infrastrukturanlæg. Flere områder ligger stationsnært og tæt på anden kollektiv trafik, men er samtidig tilgængelige fra hovedvejnettet.

Det er kommunalbestyrelsens mål at udbygningen udenfor hoved- og lokalcentrene skal foregå afbalanceret og i tæt samarbejde med borgerne, under hensyn til natur-, miljø- og kulturværdierne.

Ved udlæg af udbygningsområder skal der tages omfattende hensyn til beskyttelsen af kommunens mange natur- og miljømæssige, kulturhistoriske og landskabelige værdier. I den videre planlægning kan der med fordel arbejdes med disse værdier og udnytte dem som strukturelle og identitetsskabende elementer. Derved styrkes bokvaliteterne og de rekreative værdier i området.

Bebyggelse skal tilpasses og integreres i landskabet.

Der skal være en klar adskillelse mellem bymæssig bebyggelse og det åbne land. En grøn og dynamisk overgang mellem by og land kan med fordel ske med landskabelig bearbejdet beplantning. Der skal skabes sammenhæng mellem åbent land og eksisterende og nye grønne områder, ved at sikre grønne kiler for bymæssig bebyggelse, der vender ud mod åbent land.

Der henvises i øvrigt til afsnittet om Bæredygtig udvikling og Karakteristik af planområder.