Tryghed og overskuelighed

Ved planlægning af områder til boliger, erhverv, rekreative- og offentlige formål mv. skal tryghedsfremmende foranstaltninger så vidt muligt søges indarbejdet. Trygge og overskuelige miljøer har betydning for den enkelte borger, giver kvalitet i byens rum og medvirker til at forebygge kriminalitet - dels ved at gøre det svært at begå kriminalitet, dels ved at påvirke adfærd hos den enkelte eller grupper af personer.

Tryghed er i bund og grund en individuel følelse og for at skabe trygge og overskuelige miljøer bør der derfor være fokus på både den fysiske tryghed, den visuelle oplevelse af tryghed og den psykiske oplevelse af tryghed.

Mange forhold medvirker til at skabe tryghed i de enkelte miljøer. Disse kan samles under følgende overskrifter:

Øjne i byens rum

En væsentlig faktor er, at der er så mange ”beskyttende øjne” som muligt, hvor folk færdes. Det vil fx sige hjemmeværende beboere (overskuelighed og synlighed), trafik på stier samt befolkede arealer det meste af døgnet.

Øjne i byens rum kan i planlægningen tilskyndes ved at:

  • sikre oversigt fra boliger over udearealer, legepladser og p-pladser, også fra gavlsider
  • sikre synlighed ved opgange
  • minimere muligheden for skjulesteder/undgå skumle steder
  • skabe indbydende mødesteder, gerne med gode udfoldelsesmuligheder for alle aldersgrupper
  • hvor muligt at skabe mere liv ved samlokalisering af forskellige funktioner
  • skabe grobund for godt naboskab

Kvalitet i byens rum

Byrum og nærmiljøer af god kvalitet påvirker adfærd. Overskuelige, vedligeholdte og rengjorte miljøer indbyder til færdsel og ophold, ligesom det giver indtryk af ansvar og klare tilhørsforhold. Attraktive byrum, hvor folk holder til og holder øje med omgivelserne og hinanden giver således tryghed og medvirker til at reducere risikoen for kriminalitet.

Kvalitet i byens rum kan i planlægningen tilskyndes ved at:

  • sikre tilstrækkelig belysning
  • anvende beplantning til at fremme/hæmme kontakt i et område (fx sikre synlighed i stiforløb/hindre uønsket indblik til bolig). Både højde og tæthed af beplantning skal indtænkes.
  • sikre velafgrænsede stiforløb med udsyn og overblik, jf. herunder belysning
  • sikre overskuelige parkeringsforhold
  • minimere muligheden for skjulesteder/undgå skumle steder
  • skabe indbydende mødesteder, gerne med gode udfoldelsesmuligheder for alle aldersgrupper

Nærmiljø og medansvar

Et rart nærmiljø i et boligkvarter medvirker til at øge beboernes glæde ved deres område, skaber tilknytning og giver medansvar for bebyggelsen.

Nærmiljø og medansvar kan i planlægningen tilskyndes ved at:

  • skabe forskelligartet boligbebyggelse, der bl.a. kan give afsæt til blandet beboersammensætning
  • tænke i mindre enheder, der gør det nemmere for beboerne at få større tilknytning til kvarteret
  • hvor muligt at skabe mere liv ved samlokalisering af forskellige funktioner
  • angive klare tilhørsforhold
  • indtænke belysning og beplantning
  • have fokus på for- og friarealer, parkeringsfaciliteter mv.
  • skabe indbydende mødesteder, gerne med gode udfoldelsesmuligheder for alle aldersgrupper
  • minimere muligheden for skjulesteder/undgå skumle steder

Generelle rammebestemmelser for tværgående emner

Se indholdet i emnerne ved at vælge dem i tabellen nedenunder.

Affaldshåndtering Kulturmiljøer og kirkeomgivelser
Afgrænsede landsbyer Kystnærhedszonen
Afstand til risikovirksomheder Kystnære byzoner
Andre bindinger Master og synligt sendeudstyr
Arealforbrug Natur- og fredningshensyn
Bebyggelsens omfang og karakter Opholds- og legearealer
Beplantning Parkeringsarealer
Beskyttelsesinteresser Rækkefølge for boligudbygning
Beskyttelseslinjer Skilte og facader i byzone
Bevaringsværdige bygninger Spillehaller
Butiksformål Støjhensyn
Bymiljøinteresser Sundhed
Bynære områder Tekniske anlæg
Byomdannelse Tryghed og overskuelighed
Grundvand Vandløb
Jernbaner Veje og stier
Klima og bæredygtighed Zoneforhold