Redegørelse for grundvand
Den danske drikkevandsforsyning skal baseres på uforurenet grundvand, som kun kræver en simpel behandling. Behandlingen foregår ved, at det oppumpede grundvand (råvandet) bliver iltet og efterfølgende filtreret, inden det færdige drikkevand pumpes ud til forbrugeren. Grundvandsdannelsen sker over årtier, så hvis grundvandet først er blevet forurenet, kan det tage lang tid, inden grundvandet atter er rent. Derfor er forebyggelse og indsats ved kilden afgørende for at sikre drikkevandsressourcen i fremtiden.
Den danske model lever op til EU’s vandrammedirektiv og grundvandsdirektiv, som siger, at drikkevandsforekomsterne skal beskyttes mod forringelse og kemisk forurening, så man reducerer behovet for rensning og overholder kravene i drikkevandsdirektivet, inden vandet anvendes til vandforsyning til menneskelig brug. De vigtigste grundvandsressourcer for drikkevandsforsyningen er udpeget som Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD).
Ifølge EU's vandrammedirektiv skal alle medlemslande udarbejde en indsatsplan for sine vandforekomster, hvilket skal sikre renere vand i Danmarks kystvande, søer, vandløb og grundvandsdepoter. Staten introducerede derfor i 2009 den første indsatsplan i form af vandområdeplanerne - en samlet plan for at forbedre det danske vandmiljø. Vandområdeplanerne bliver opdateret hvert sjette år, så indsatser og effekter fra tidligere planperioder kan opsamles og ny viden og mål kan indskrives. For tredje planperiode, 2021 – 2027, er det overordnede mål stadigvæk ønsket om at få et godt vandmiljø i hele Danmark.
Kommunalbestyrelsen skal for de områder, som er udpeget som indsatsområder, vedtage en indsatsplan på baggrund af Statens kortlægning af arealanvendelse, forureningstrusler og naturlig beskyttelse af de pågældende vandressourcer.
Redegørelse for OSD og byvækst
Varetagelse af grundvandshensyn udgør en væsentlig forudsætning for kommuneplanlægningen. Kommuneplanen ledsages af en redegørelse for, hvorledes grundvandsbeskyttelsen er varetaget i planlægningen for arealanvendelsen. Denne redegørelse kaldes "grundvandsredegørelsen". Grundvandsredegørelsen indgår som en del af forudsætningerne for den fremtidige kommune- og lokalplanlægning, hvor viden om fare for forurening af grundvandet fra ønskede aktiviteter skal afvejes i forhold til hensynet til grundvandet.
Ved lokalisering af virksomhedstyper og anlæg, som ligger inden for OSD, indvindingsoplande, og Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO) og som medfører en væsentlig fare for forurening af grundvandet, skal det fremgå af kommuneplantillæggets redegørelse, hvordan de påtænkte aktiviteter forholder sig til grundvandsredegørelsen.
Statslige mål for grundvand
De konkrete miljømål for grundvand fremgår af Vandområdeplan 2021-2027 for Sjælland. Miljømålene omfatter blandt andet, at grundvandsforekomsterne skal være af god kvantitativ og god kemisk tilstand inden 2027.
God kvantitativ tilstand
God kvantitativ tilstand forudsætter, at den gennemsnitlige indvinding pr. år, over en længere periode, ikke overstiger den langsigtede tilgængelige grundvandsressource (vandbalance).
Grundvandstanden må heller ikke være udsat for menneskeskabte ændringer, som vil resultere i at:
- tilknyttede overfladevandområder ikke kan opnå deres miljømål
- der kan ske væsentlig forringelse af tilstanden for disse overfladevandområder
- der kan ske en væsentlig beskadigelse af tilknyttede terrestriske økosystemer, der er direkte afhængige af grundvandsforekomsten
Ændringer i strømningsretningen, som følge af ændringer i grundvandsstanden, må forekomme midlertidigt, eller konstant i et rumligt begrænset område. Sådanne ændringer må dog ikke medføre, at saltvand eller andet trænger ind, og må ikke medføre en vedvarende og klart defineret ændret menneskeskabt tendens i strømningsretningen.
God kemisk tilstand
God kemisk tilstand for grundvandsforekomster forudsætter at:
- den elektriske ledningsevne ikke indikerer saltvandspåvirkning eller anden påvirkning
- EU- fastsatte grundvandskvalitetskrav ikke overskrides
- tilknyttede overfladevandområder kan opnå deres miljømål
- der ikke kan ske betydende forringelse af den økologiske eller kemiske kvalitet for disse overfladevandområder
- der ikke kan ske en betydende beskadigelse af terrestriske økosystemer, der er direkte afhængige af grundvandsforekomsten
Det er herudover et generelt miljømål, at udledning af forurenende stoffer til grundvand forebygges eller begrænses, og at enhver væsentlig og vedvarende opadgående tendens i koncentrationen af forurenende stoffer, hidrørende fra menneskelig aktivitet, vendes med henblik på at nedbringe forureningen af grundvand. Udgangspunktet for at vende opadgående forureningstendenser er 75 % af kvalitetskravet eller tærskelværdien for det enkelte stof.
Vandforsyning
Vand, der anvendes til drikkevand, indvindes fra terrænnære, regionale eller dybe grundvandsforekomster, jævnt ud over kommunen. Vandplanens basisanalyse har udpeget i alt 244 grundvandsforekomster i Kalundborg. Af de grundvandsressourcer, der har en tilstandsvurdering, er både den kvantitative og kemiske tilstand god.
Drikkevandsforsyningen i Kalundborg kommune varetages af 35 almene vandværker. Desuden forsynes en række ejendomme med vand fra egen brønd eller boring. Det er ca. 230 ejendomme, hovedsageligt landejendomme. Herudover er der også erhvervsindvindere, der indvinder vand fra egen brønd/boring eller overfladevand fra søer eller vandløb.
Forsyningsstrukturen fastlægges i en vandforsyningsplan. Kalundborg Kommune er i gang med at udarbejde vandforsyningsplanen og den forventes besluttet i planperioden. Indtil dette er gjort, gælder de fire vandforsyningsplaner, der er udarbejdet i de gamle kommuner: Bjergsted Kommunes fra 1998 (Sejerø er ikke indbefattet), Hvidebæk Kommunes fra 1991/1992, Gørlev Kommunes fra 2007 og Kalundborg Kommunes fra 1998. Høng Kommune har aldrig udarbejdet en vandforsyningsplan.
Indsatsplanlægning i den kommende planperiode
Kalundborg Kommune er beliggende i og er berørt af seks områder af den statslige grundvandskortlægning: Bjergsted, Hvidebæk, Sejerø, Slagelse, Tude å og en samlet kortlægning for 24 indvindingsoplande til private vandværker beliggende udenfor OSD. Kommunen skal udarbejde indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse i de pågældende kortlægningsområder.
I indsatsplaner beskrives den aktuelle status for grundvandskvaliteten, samt de indsatser som vandforsyningerne og andre aktører forventes at udføre inden for planperioderne for at beskytte grundvandsressourcerne.
For Sejerø ligger der et udkast til en indsatsplan, udarbejdet af det daværende Vestsjællands Amt, men da forudsætningerne for planen er ændret siden, skal både kortlægning og indsatsplan revideres. Ligeledes foreligger der vedtagne indsatsplaner udarbejdet af Vestsjællands Amt for Tude å (Slagelse Nordøst og Ruds Vedby indsatsplaner). Kalundborg Kommune arbejder på udarbejdelsen af en samlet indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, der skal omfatte hele kommunen. Den nye samlede indsatsplan vil ophæve de tidligere indsatsplaner fra Vestsjællands Amt.
I den fremtidige indsatsplan vil der bl.a. være fokus på at nedsætte brugen af nitrat og pesticider, på opsporing og sløjfning af ubenyttede boringer og brønde, på indvindingsstrategier med henblik på at undgå ændringer i grundvandskemien samt på at indarbejde grundvandsbeskyttelse i forbindelse med kommunale tilsyn, planer og tilladelser. Den fremtidige indsatsplan vil udover dette også indeholde planlægning af grundvandsbeskyttende arealanvendelse.