Redegørelse for oversvømmelse og klimatilpasning

Klimaforandringer

Klimaforandringerne som følge af den globale opvarmning er allerede i gang og påvirker Kalundborg Kommune. Det viser sig i form af højere temperaturer, længere tørkeperioder, øget vinternedbør, flere skybrud, flere stormflodshændelser samt generelt højere vandstand. Ændringer i nedbørsmængde og -hyppighed kan bl.a. medføre voldsommere skybrud, som belaster infrastrukturen og øger risikoen for oversvømmelser. Stormflodshændelser og stigende vandstand langs kysten kan desuden udgøre en trussel mod kystområderne og føre til erosion. Samlet set stiller udviklingen krav til, at kommunen tilpasser sig de nye klimaforhold for at beskytte både natur og befolkning.

Landskabsbaseret vandhåndtering

Planlægningen i Kalundborg Kommune skal bygge på en holistisk, landskabs- og naturbaseret tilgang til vandhåndtering, hvor der skabes plads til både natur og vand i samspil med udviklingen af by- og landområder. Løsningerne skal øge robustheden over for klimaforandringer og sikre, at fremtidige bolig- og erhvervsområder etableres på egnede lokationer og beskyttes mod hyppige oversvømmelser. Naturbaserede og landskabelige tilgange kan samtidig bidrage til rekreative kvaliteter og øget biodiversitet og er ofte både billigere og mere fleksible end traditionelle rør- og ledningssystemer.

Kalundborg Kommune ønsker at integrere vandet som en synlig og aktiv del af landskabet. Det skal i højere grad sikres, at lavninger, strømningsveje og øvrige vandlidende områder friholdes for byggeri og terrænændringer, så landskabets naturlige vandopsamlingskapacitet bevares. Når disse områder respekteres, ledes vandet ikke utilsigtet videre til andre lokaliteter, hvor oversvømmelser er uønskede, problematiske eller kan forårsage skader på natur og bebyggelser.
For projektudviklere og bygherrer kan landskabsbaseret vandhåndtering give et mere retvisende billede af et områdes potentialer og begrænsninger. Det kan samtidig gøre planlægningsprocessen mere smidig og i sidste ende mere omkostningseffektiv. Selv hvis et udpeget område ikke aktuelt er oversvømmelsestruet pga. god nedsivningsevne eller dræning, repræsenterer en naturlig lavning stadig et volumen med potentiale til at tilbageholde vand. Hvis dette terræn opfyldes eller ændres, påvirkes vandets naturlige afstrømning, hvilket ikke må ske uden tilladelse efter vandløbsloven.

Ved i størst muligt omfang at bevare terrænet og respektere vandets naturlige bevægelser opnås flere fordele:

• Naturlig vandafledning:
  Udnyttelse af landskabets naturlige former – som dale og lavninger – kan lede vand væk fra bebyggelse og landbrugsjord. Dette reducerer risikoen for oversvømmelser og mindsker behovet for dyre, tekniske afværgeløsninger.
• Øget naturværdi:
  Lavninger og fugtige områder kan udvikle sig til vådområder, som naturligt filtrerer og renser vandet. De kan samtidig skabe levesteder for flora og fauna og bidrage til højere naturmæssig værdi.
• Langsigtet bæredygtighed:
  Naturbaserede løsninger kræver ofte mindre vedligeholdelse og kan nemmere udvides eller tilpasses i takt med ændrede nedbørsmønstre og klimaforhold. Dermed sikres bedre kapacitet til at håndtere fremtidens vandmængder. Mange eksisterende byområder har begrænset plads til at håndtere de øgede regnmængder, hvilket understreger behovet for at sikre kapacitet fra start i nye områder.
• Lovgivningsmæssige fordele:
  Vandløbsloven sigter mod at sikre en naturlig og miljømæssigt bæredygtig afledning af vand. Ved at anvende terrænet og de naturlige strømningsveje undgår man ændringer i afstrømningen, som kræver tilladelse, og implementeringen af projekter bliver lettere.

Landskabsbaseret vandhåndtering bidrager samlet set til bedre beskyttelse af miljø, byggeri, anlæg og infrastruktur, og udgør et centralt element i at sikre, at udviklingen i Kalundborg Kommune i højere grad kan håndtere ændrede nedbørsmønstre og klimaforandringer på en effektiv og langtidsholdbar måde.

Den lovmæssige ramme

I henhold til planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 18 er kommunerne ansvarlige for at sikre, at ny byudvikling, tekniske anlæg og ændret arealanvendelse planlægges med fokus på at forebygge oversvømmelser og erosion. Kommuneplanen skal derfor indeholde en udpegning af oversvømmelsestruede områder samt retningslinjer, der beskriver muligheder og begrænsninger i områder med risiko for oversvømmelse fra forskellige kilder, for at undgå samfundsøkonomiske tab. I Kalundborg Kommune, hvor oversvømmelser fra regnvand, grundvand, havvand og vandløb udgør en betydelig udfordring, er dette et centralt element i kortlægningen og planlægningen.

Kortlægningen og den efterfølgende planlægning skal sikre, at der implementeres passende afværgeforanstaltninger, der kan beskytte mod oversvømmelser. Dette indebærer, at vurderingen af oversvømmelsesrisici skal indgå som et grundlæggende kriterium i beslutninger om placering af nye byområder, infrastruktur, særlige tekniske anlæg samt ændringer i arealanvendelsen. I områder med høj risiko skal der etableres afværgeforanstaltninger, som er tilpasset den specifikke type af oversvømmelse, området er udsat for. Dette afspejles også i kommuneplanens retningslinjer for oversvømmelsestruede områder og i håndteringen af de forskellige oversvømmelseskilder.

Ved at integrere disse forhold i kommuneplanen sikres det, at udviklingen af nye bolig- og erhvervsområder sker på et robust grundlag og beskytter mod de økonomiske og samfundsmæssige konsekvenser af oversvømmelser. Dette er en vigtig del af en langsigtet og bæredygtig planlægning, der både tager højde for de klimaforandringer, som allerede påvirker samfundet, og for de forventede fremtidige klimatiske ændringer. Kommuneplanen imødekommer dette gennem retningslinjerne og de specifikke planrammer, hvor der i forbindelse med fremtidig planlægning fastsættes yderligere krav til afværgeforanstaltninger i de konkrete rammeområder til bolig og erhverv.

Kalundborg Kommunes øvrige planer om klimatilpasning og vandhåndtering

Udpegningerne

Til at udpege de oversvømmelsestruede områder følger Kalundborg Kommune de statslige anbefalinger og planlægger ud fra de to forskellige klimascenarier RCP4.5 og RCP8.5 (se mere i faktaboksen “klimascenarier” nedenfor). For planlægning frem mod 2050 anbefales RCP4.5, og for planlægning med en tidshorisont ud over 2050 anbefales RCP8.5, hvor der er høje krav til robusthed. Kalundborg Kommune tager med kommuneplanen udgangspunkt i RCP8.5, da byggeri, byudvikling, anlæggelse af større tekniske anlæg, ændret arealanvendelse og terrænregulering ofte har en længere levetid end 2050.

Kalundborg Kommune har i udpegningen af oversvømmelsestruede områder sammenfattet data fra DMI’s Klimaatlas, klimatilpasning.dk (KAMP), SCALGO, samt data fra Kystdirektoratet. Generelt for alle udpegninger gælder, at udpegningerne ikke tager hensyn til forhold som nedsivningspotentiale, kloakering mv. I Kalundborg by er oversvømmelser fra regnvand dog koblet op på en overordnet afløbsmodel fra Kalundborg Forsyning. Kortene kan derfor kun bruges vejledende, og yderligere undersøgelser er nødvendige, inden der tages stilling til afværgeforanstaltninger og deres udformning.

Nedbør og skybrud

Jævnfør DMI’s Klimaatlas oplevede Kalundborg Kommune gennemsnitligt to skybrudshændelser årligt i perioden 2011–2024. Frekvensen af skybrud forventes at stige i fremtiden.
På kort 5.2.b vises, hvor man kan forvente, at vandet vil samle sig på terrænet ved 5-, 20- og 100-års hændelser, baseret på data fra DMI’s Klimaatlas (medianen for døgnnedbør) og KAMP (Klimatilpasning og Arealanvendelsesværktøj til Miljø- og Planmedarbejdere), som er udviklet af Miljøstyrelsen.

Vandløb

På kort 5.2.c er det vist, hvor man kan forvente, at vandet vil samle sig ved 20‑ og 100‑års hændelser jf. data fra Kystdirektoratet.
Beregningerne af vandstanden i vandløbet er foretaget under antagelse af steady‑state, hvilket betyder, at alt vand, der strømmer ind i et punkt langs vandløbet, også strømmer ud igen. Der sker således ingen opmagasinering af vand undervejs. Modellen er dermed stationær og giver ikke et tidsafhængigt resultat. Den estimerer den maksimale vandspejlshøjde ved en given konstant afstrømning samt udbredelsen af dette vand på det omkringliggende terræn. Der tages ikke højde for broer, rørunderføringer eller andre tekniske konstruktioner i modellen.

I forbindelse med arbejdet med oversvømmelsesloven udarbejdede Kystdirektoratet i 2018 en national vurdering af risikoen for oversvømmelse fra vandløb. Til dette formål udviklede SCALGO og COWI i samarbejde med Kystdirektoratet en model til beregning af oversvømmelser fra vandløb ved bestemte hændelser. På den baggrund findes der i dag et landsdækkende datasæt for oversvømmelser fra vandløb af typologi 2 og 3 ved 20‑års, 100‑års og 1000‑års hændelser. Oversvømmelserne er beregnet med udgangspunkt i GEUS’ vandføringsstatistik fra 2013.

Havstigning og stormflod

Jævnfør DMIs klimaatlas vil Kalundborg Kommune i slutningen af det 21. århundrede opleve en stormflodshændelse to gange årligt, mod én gang hvert 20. år som det gjorde sig gældende i perioden 1981-2010.

På kort 5.2.d er det vist, hvor man kan forvente at vandet vil samle sig ved en stormflodshændelse ved en 5-, 20- og 100-års hændelse jf. data fra DMI’s klimaatlas (medianen for døgnnedbør) og KAMP (Klimatilpasning og Arealanvendelsesværktøj til Miljø- og Planmedarbejdere), som er udviklet af Miljøstyrelsen.

Stormflodshændelser og højere vandstand langs kysten kan også udgøre en trussel mod kystområderne og medføre erosion i Kalundborg Kommune. Læs mere om disse trusler og Kalundborg Kommunes strategiske mål i afsnittet EROSION.

Kalundborg Kommune er ikke blandt de 51 kommuner, der i den seneste nationale risikokortlægning fra december 2024 er udpeget som særligt risikofyldte områder for oversvømmelser fra hav og vandløb, jf. EU's oversvømmelsesdirektiv. Dette betyder, at kommunen ikke er forpligtet til at udarbejde en risikostyringsplan under oversvømmelsesdirektivet.

Kort om EU’s oversvømmelsesdirektiv

EU's oversvømmelsesdirektiv, vedtaget i 2007, har til formål at reducere de negative konsekvenser af oversvømmelser for menneskers sundhed, miljø, kulturarv og økonomisk aktivitet. Direktivet forpligter medlemslandene til at identificere områder med potentiel oversvømmelsesrisiko, udarbejde risikokort og implementere risikostyringsplaner. I Danmark er dette direktiv implementeret gennem oversvømmelsesloven, hvor Kystdirektoratet udpeger risikoområder, og de berørte kommuner er ansvarlige for at udvikle risikostyringsplaner baseret på detaljerede kort over oversvømmelsesfare og -risiko.

Grundvand

Oversvømmelser kan også opstå nedefra. Særligt som følge af øgede nedbørsmængder kan grundvandet i nogle områder stige helt op til terrænoverfladen, så jorden bliver vandmættet. I nogle tilfælde betyder det, at et område i praksis bliver til et vådområde året rundt, mens det i andre tilfælde primært vil være i de våde perioder, at oversvømmelsen opstår. Dette medfører, at det på flere matrikler i kommunen ikke vil være muligt at nedsive vand, fordi jorden i forvejen er mættet.

For at håndtere overfladevand og regnvand i uønskede store mængder er det ofte nødvendigt at udlede til nærliggende recipienter, såsom vandløb. Mange recipienter er dog målsatte eller har allerede opnået deres kapacitetsgrænse og kan derfor ikke modtage yderligere vand. Terrænnært grundvand kan således skabe problemer ved bebyggelse, hvis der ikke tages højde for både nutidige og fremtidige grundvandsstigninger. Det kan også reducere effekten af etablerede klimatilpasningsanlæg, fordi vandstandsstigninger nedefra mindsker anlæggenes magasin- og nedsivningskapacitet.

I Kalundborg Kommune er der ikke foretaget konkrete udpegninger af områder med risiko for oversvømmelse forårsaget af terrænnært grundvand, da det nuværende datagrundlag vurderes for upræcist. Data om terrænnært grundvand indgår dog i den screeningsanalyse, der er udarbejdet (se screeningskort på kort 5.2.g og læs mere under Vurdering af oversvømmelsesrisiko og vandudfordringer). Et kort over grundvandsforhold fremgår af kort 5.2.e.

Kort 5.2.e - Kort over det terrænnære grundvand (vejledende)

Klimazonen

Klimazonen er en zone i kote 3 DVR90, som indeholder områder, der er i fare for oversvømmelse fra havvand. Klimazonen er i høj grad relateret til områder, som er i fare for oversvømmelser fra hav og vandløb, da vandet fra havet presses op gennem vandløbene ved en stormflodshændelse. De 3 meter svarer ca. til en 100-års stormflodshændelse i 2120, med RCP8.5. Klimazonen indgår ikke som en direkte del af udpegningen af oversvømmelsestruede områder, men kan anvendes vejledende, hvis der er behov for øget resiliens/sikringsniveau mod oversvømmelser. Derudover er klimazonen inkluderet i den overordnede risikokortlægning for oversvømmelse som fremgår af screeningskort 5.2.g og som er beskrevet nærmere i afsnittet Vurdering af oversvømmelsesrisiko og vandudfordringer. Et kort over klimazonen fremgår af 5.2.f.

Kort 5.2.f - klimazonen.

Vurdering af oversvømmelsesrisiko og vandudfordringer

Kalundborg Kommune har udarbejdet en samlet kortlægning (se screeningskort 5.2.g), over hvilke områder i kommunen, som er i risiko for oversvømmelse. Kortet, som giver et overblik over hvor vandet placerer sig i landskabet, skal ses som et vejledende screeningsværktøj til at vurdere risikoen for oversvømmelse. Kortet skal følges op af yderligere undersøgelser i det konkrete område ved den videre planlægning. Derudover afhænger den reelle risiko for oversvømmelse af mulige recipienter og deres miljøtilstand og kapacitet. Denne væsentlige faktor har ikke været mulig at medregne i risikokortet.

Risikokortet er opbygget på baggrund af et pointsystem, som kombinerer følgende udpegninger i et givent område:

• Oversvømmelsesrisiko for regnvand (hyppighed)
• Oversvømmelsesrisiko for havvand (hyppighed)
• Oversvømmelsesrisiko for vandløb (hyppighed)
• Afstand til terrænnært grundvand
• Klimazonen
• Lavningsvolumen
• Lavningsoplandets størrelse
• Vanddybde i lavning (vanddybder under 100 mm målt i døgnnedbør ved en 100-årshændelse vises ikke)

Des mere vand (volumen, dybde, hyppighed, vandopland) på et givent område, des højere ”risikoscore” har området på kortet. I områder med høj risiko for oversvømmelse, fra forskellige oversvømmelseskilder, er det forventeligt, at der stilles store krav til afværgeforanstaltninger. I nogle områder kan nærmere undersøgelser endda vise, at det hverken er økonomisk forsvarligt og teknisk muligt at etablere tilstrækkelige afværgeforanstaltninger, og der må derfor ikke planlægges for nyt, større byggeri, byudvikling, anlæggelse af større tekniske anlæg m.v.

Kort 5.2.g - Risikokort - jo mørkere blå, jo højere risiko - Vejledende. De konkrete forhold skal altid vurderes.

Den konkrete planlægning for forebyggelse af oversvømmelse

Er et område udpeget som oversvømmelsestruet, skal det i den videre planlægning undersøges, hvordan de forskellige oversvømmelseskilder konkret påvirker området. Formålet er at vurdere og indhente mere præcis viden om områdets reelle risiko for oversvømmelse, så de nødvendige afværgeforanstaltninger kan integreres tidligt i planlægningsprocessen.

Til den indledende vurdering af et områdes oversvømmelsesrisiko kan man benytte screeningsarket “Screeningsark til vurdering af vandudfordringer i udviklingsområder”, hvor den nyeste udgave kan indhentes hos kommunen.
Ved byudvikling stilles der krav om, at området skal kunne håndtere hverdags-/serviceregn i henhold til den gældende Spildevandsplan.

Derudover stilles der krav om, at udpegede områder ved udvikling skal kunne håndtere en hyppigere hændelse (den specifikke hændelse fremgår af kommuneplanens retningslinjer). Der skal desuden redegøres for, at udviklingsprojekter i oversvømmelsestruede områder er modstandsdygtige over for en 100‑års hændelse uden nedsivningsfaktor og med en 50‑års klimafremskrivning.

Ved eventuel lokalplanlægning skal der udarbejdes en vandhåndteringsplan, der sikrer, at udviklingen af området tager hensyn til vandet i landskabet og byen.

Billede 1: Billedet viser de udfordringer som klimaforandringerne medfører i forhold til vand i landskabet.

Billede 2: Kommuneplanens udpegning af oversvømmelsestruede områder og de tilhørende retningslinjer om afværgeforanstaltninger skal medvirke til, at byudvikling m.v. sker på robuste steder, og at der etableres de nødvendige tiltag for både at sikre det nye og for at undgå, at de omkringliggende områder stilles ringere. En byudvikling – særligt på bar mark – vil oftest medføre øget befæstelse og dermed mere og hurtigere overfladevand, som strømmer på terræn.

Billede 3: Ved byudvikling m.v. skal overfladevandet forsinkes, f.eks. ved hjælp af regnvandsbassiner, så eksisterende områder ikke stilles ringere, eller der skal redegøres for, at den relevante recipient har tilstrækkelig kapacitet. Løsninger til håndtering af vand kan samtidig bidrage med både rekreativ og naturmæssig værdi i området.

Recipienten

For at håndtere overfladevand og regnvand i uønsket store mængder i et områder er det ofte nødvendigt at udlede vandet til nærliggende recipienter. Mange recipienter er dog målsatte eller har allerede nået deres maksimale kapacitet i forhold til vandmængder og/eller grænseværdier, og kan derfor ikke modtage yderligere vand. Det må derfor forventes, at der i nogle udviklingsområder vil være betydelige udfordringer med at håndtere vand, fordi de eksisterende recipienter eller dræn- og kloaksystemer enten er fuldt udnyttet, eller fordi recipientens kapacitet og/eller miljøtilstand er ukendt.

Hvis håndteringen af vand medfører udledning til en recipient, skal recipientens kapacitet og kvalitet undersøges gennem en robusthedsanalyse. De overordnede hovedrecipienter i Kalundborg Kommune er Kærby Å, Bregninge Å og Halleby Å.

Forholdet til nabokommuner

I arbejdet med at afværge skader fra oversvømmelse og erosion på tværs af kommunegrænser er det vigtigt, at kommunerne Odsherred, Holbæk, Sorø, Slagelse og Kalundborg løbende er i dialog og erfaringsudveksler om en helhedsorienteret planlægning.

Det vurderes, at der ikke aktuelt er afværgeforanstaltninger, der direkte vil påvirke nabokommuner. Der vil blive ske en høring og koordinering med nabokommuner, såfremt der skulle opstå behov.