Kommuneplanen 2021-2032
Lokalplanens område er ikke omfattet af en planramme. Derfor er der udarbejdet et Tillæg nr. 3 til Kalundborg Kommuneplan 2021-2032, som udlægger nyt rammeområde til teknisk anlæg og fastsætter rammerne for lokalplanlægningen.
Det nye rammeområde får betegnelsen S6.T05. Anvendelsen fastlægges til tekniske anlæg i form af solcelleanlæg samt landbrugsområde. Bebyggelse kan opføres i max. 4,0 meter, step-up transformer kan opføres med en højde på max. 8 meter og solcelleanlæg i max 3,5 meter, og der skal etableres levende hegn omkring solcelleanlægget.
Større sammenhængende landskaber
Lokalplanområdet er i kommuneplanen også udpeget som større sammenhængende landskab jf. kommuneplanens retningslinjer 4.11.6, 4.11.7 og 4.11.8.
De større sammenhængende landskaber skal så vidt muligt friholdes for store og/eller støjende anlæg samt støjende aktiviteter. Hvis et større anlæg nødvendigvis må placeres i et uforstyrret landskab, skal anlægget udformes således, at det så vidt muligt ikke påvirker landskabets karakter og oplevelsesmuligheder negativt.
Med lokalplanens bestemmelser sikres hensynet til landskabet gennem følgende tiltag:
Der skal ske etablering af et nyt levende hegn langs lokalplanområdets afgrænsning til supplering af de eksisterede levende hegn i området.
For lokalplanområdets adgangsvej gælder det, at den følger eksisterende hegn- og vejstrukturer.
Teknikskure, overdækninger, solpaneler, stativer og rammer fremstår i mørke farver, hvorved anlægget indpasser sig i landskabet og refleksion minimeres.
Landbrugspligten for området fastholdes, idet anvendelsen for lokalplanområdet åbner mulighed for anvendelse til dyrehold, der afgræsser området mellem solpanelerne.
Kystnærhedszonen
I henhold til Planlovens § 5b for planlægningen i kystnærhedszonen må der kun inddrages nye arealer i byzone og planlægges for anlæg i landzone, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering.
Som udgangspunkt gælder det, at de åbne kystområder i kystnærhedszonen skal friholdes for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængige af nærhed til kysten. Afvigelse fra hovedreglen kan ske, hvis der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for den kystnære lokalisering, og udviklingen foregår væk fra kysten. Tekniske anlæg skal placeres i tilknytning til eksisterende byzone, bebyggelse eller tekniske anlæg.
Anlægget ligger i kystnærhedszonen, hvor følgende forhold indgår som planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for den kystnære lokalisering:
Klima
Kalundborg Kommune har en klima- og energiplan (Klimaplan 2013-2020), der gælder for kommunen som geografisk enhed og som danner grundlag for klimaindsatsen. Kalundborg Kommune arbejder herunder blandt andet for at nedbringe udledningen af drivhusgasser fra kommunen som helhed.
Etableringen af solcelleanlægget på den udvalgte placering ligger i forlængelse af klima- og energiplan, da solcelleanlæggets energiproduktion får væsentlig betydning for den lokale nedsættelse af CO2-udslip. Den valgte placering af solcelleanlægget vil medvirke til at reducere den negative klimapåvirkning.
Visuelle hensyn og synlighed
Set fra kysten vil lokalplanområdet, overordnet set ikke være synligt på grund placeringen i et bølget terræn bag det brede Havnsø by- og sommerhusområde.
Samlet set vurderes det på baggrund af besigtigelse og ud fra visualiseringer af anlægget med tilhørende afskærmende beplantning, at der ikke være en visuel påvirkning af kystlandskabet.
Lokalplanen indeholder bestemmelser, der sikrer, at anlægget vil blive omkranset af læhegn, hvis primære formål er at skjule anlægget udefra.
Set fra afstande på 200-600 meter vil anlægget kun punktvis være synligt. Hvor anlægget er synligt, vil det blive oplevet mellem levende hegn eller delvist skjult bag terræn.
Ved færden langs sti-forbindelsen og vejen der løber igennem lokalplanområdet, vil oplevelsen af landskabet være punktvis forandret. Hvor der før var kig over de åbne marker, vil der nu være afskærmet for udsigt af solenergianlægget.
Når de levende hegn er vokset til, vil de afskærme og dermed reducere oplevelsen af anlægget i landskabet yderligere. Da der allerede findes en del eksisterende levende hegn, vil de nye levende hegn ikke ændrer på landskabets overordnede strukturer.
Oversigtskort med lokalplanområdet og markering af fotostandpunkter ved hhv. Havnsø Parkvej NV, Parkvej NØ og Nykøbingvej. Oversigtskortet viser omgivelserne ved Havnsø og Egemarke Gods.
Oversigtskort med lokalplanområdet og markering af fotostandpunkter ved hhv. Havnsø Parkvej NV, Parkvej NØ og Nykøbingvej. Oversigtskortet viser omgivelserne ved Havnsø og Egemarke Gods.
Visualisering af solcelleanlægget med udvokset randbeplantning set fra Havnsø Parkvej NV. Billedet viser endvidere de tre eksisterende vindmøller der findes i området i dag. Solcelleanlægget vil fra dette fotostandpunkt være delvist afskærmet af eksisterende beplantning samt nye beplantningsbælter.
Visualisering af solcelleanlægget med udvokset randbeplantning set fra Havnsø Parkvej NV. Billedet viser endvidere de tre eksisterende vindmøller der findes i området i dag. Solcelleanlægget vil fra dette fotostandpunkt være delvist afskærmet af eksisterende beplantning samt nye beplantningsbælter.
Visualisering af solcelleanlægget med udvokset randbeplantning set fra Havnsø Parkvej NØ.
Billedet viser endvidere de tre eksisterende vindmøller der findes i området i dag. Solcelleanlægget vil fra dette fotostandpunkt være fuldt afskærmet af eksisterende beplantning samt nye beplantningsbælter.
Visualisering af solcelleanlægget med udvokset randbeplantning set fra Havnsø Parkvej NØ.
Billedet viser endvidere de tre eksisterende vindmøller der findes i området i dag. Solcelleanlægget vil fra dette fotostandpunkt være fuldt afskærmet af eksisterende beplantning samt nye beplantningsbælter.
Visualisering af solcelleanlægget med udvokset randbeplantning set fra Nykøbingvej.
Billedet viser endvidere de tre eksisterende vindmøller der findes i området i dag. Solcelleanlægget vil fra dette fotostandpunkt være fuldt afskærmet af eksisterende beplantning samt nye beplantningsbælter.
Visualisering af solcelleanlægget med udvokset randbeplantning set fra Nykøbingvej.
Billedet viser endvidere de tre eksisterende vindmøller der findes i området i dag. Solcelleanlægget vil fra dette fotostandpunkt være fuldt afskærmet af eksisterende beplantning samt nye beplantningsbælter.
God udnyttelse af sol-ressourcen
Området omkring Egemarke har en højere indstråling af solenergi samt en lavere nedbørsmængde i forhold til andre steder i landet.
Dette er navnlig gældende i området fra Samsø og videre ned langs Vestsjællands kyster. Antallet af solskinstimer ved Egemarke ligger ifølge DMI’s statistikker på mellem 1800-2050 timer pr. år, med et gennemsnit på 1.820 i perioden 2011-2021. Dette er væsentligt over landsgennemsnittet, som ligger på 1.560 solskinstimer pr. år.
Indstrålingen i det konkrete område ligger således ca. 5-10% over gennemsnittet for Danmark som helhed, og placeringen af solcelleanlægget giver dermed en særlig god udnyttelse af solressourcen. Antallet af solskinstimer overgås kun af andre kystnære områder som Skagen, Samsø, Gedser og dele af Bornholm.
Samlet vurdering i forhold til anlæggets placering i kystnærhedszonen
Solcelleparken vil ikke være synligt fra den nordlige kyst og eksisterende terræn forhold og beplantning vil reducere indblikket i stor udstrækning.
Kalundborg Kommunes vurderer at planlægningen gennemføres i respekt for kystnærhedszonen, hvor de åbne kyststrækninger bevarer deres karakter og fortsat kan udgøre landskabelige helheder med væsentlige natur- og landskabstræk. Det oplever Kalundborg Kommune er overholdt ved den planlagte placering og udformning, samt forudsætning om etablering af afskærmende beplantning.
Solcelleanlægget vil ikke påvirke oplevelsen af kystnærhedszonen væsentligt.
Museumsloven
Lokalplanområdet afgrænses mod vest og øst delvist af et beskyttet dige. Der må ikke foretages ændring i tilstanden af beskyttede sten- og jorddiger, jf. museumslovens § 29a. Lokalplanen fastsætter ikke bestemmelser, der påvirker det beskyttede diges tilstand.
Ved påbegyndelse af bygge- og anlægsarbejder i lokalplanområdet kan bygherren eller den, for hvis regning et jordarbejde udføres, i henhold til museumslovens § 25 anmode det lokalt ansvarlige museum om at tage stilling til, hvorvidt arbejdet vil berøre væsentlige fortidsminder. Museet skal herpå inden for en frist på 4 uger komme med en udtalelse, der eventuelt vil blive baseret på en arkæologisk forundersøgelse.
Derudover gælder generelt museumslovens § 27, stk. 2, som foreskriver, at hvis der findes spor af fortidsminder under jordarbejder, skal anlægsarbejdet straks standes og fundet skal anmeldes til det ansvarlige kulturhistoriske museum Kalundborg og Omegns Museum.
Gældende regler og vejledninger kan findes på Kulturarvsstyrelsens hjemmeside www.kuas.dk
Naturmiljø
EU-naturbeskyttelsesområder
De nærmest beliggende Natura 2000-områder er N154 ”Sejerø Bugt, Saltbæk Vig, Bjergene, Diesebjerg og Bollinge Bakke” ca. 0,7 km nord for planområdet, N156 ”Store Åmose, Skarresø og Bregninge Å” ca. 8 km syd for, og N157 ”Åmose, Tissø, Halleby Å og Flasken” ca. 11 km syd for planområdet. N154 er udpeget som EU-habitatområde H135 ”Sejerø Bugt og Saltbæk Vig” og H244 ”Bjergene, Diesebjerg og Bollinge Bakke”, mens N156 består af EU-habitatområde H137 ”Store Åmose, Skarresø og Bregninge Å” og N157 består af EU-habitatområde H138 ”Åmose, Tissø, Halleby Å og Flasken”.
Ingen af naturtyperne på udpegningsgrundlaget for nærliggende EU-habitatområderne findes i planområdet, som primært består af dyrket landbrugsjord. Anlægsarbejdet vil heller ikke påvirke naturtyper uden for planområdet på grund af arbejdet karakter. Heller ingen af arterne på udpegningsgrundlaget for de nærliggende EU-habitatområderne kendes fra planområdet.
Planen vurderes derfor ikke at påvirke den gunstige bevaringsstatus for hverken arter eller naturtyper på udpegningsgrundlagene for nærliggende Natura 2000-områder, og ingen nærliggende Natura 2000-områder vil derfor blive påvirket væsentligt af lokalplanen.
Bilag IV-arter
Der forventes at være forskellige arter af flagermus i planområdet, og alle danske flagermusarter er på Habitatdirektivets bilag IV. Hvis der fældes levende hegn inden for planområdet i anlægsfasen, kan det påvirke flagermusenes fourageringsmuligheder, da flagermus ofte fouragerer langs levende hegn. Der planlægges at etablere lange rækker af levende hegn langs solcelleanlæggets trådhegn, som vil forbedre fourageringsmulighederne for flagermus i området, når disse levende hegn vokser til i løbet af anlæggets driftsfasen. Samlet vurderes flagermus derfor ikke at blive væsentligt påvirket på populationsniveau.
Der er registreret spidssnudet frø i en sø ca. 500 m øst for planområdet, og der er flere §3-beskyttede søer i og omkring planområdet, som potentielt kan være levested for spidssnudet frø eller andre bilag IV-padder. Planen vil ikke medføre en direkte påvirkning af mulige levesteder for bilag IV-padder, da der friholdes en bebyggelsesfri bræmme på 5 meter til alle §3-søer. Det kan ikke fuldstændigt udelukkes, at der kan forekomme vandrende individer af spidssnudet frø eller andre bilag IV-padder i planområdet under anlægs- og demonteringsfasen, men der vil kun være en begrænset arbejdskørsel i døgnets mørke timer, hvor padderne primært vandrer. Arbejdskørslen i anlægs- og demonteringsfasen vurderes derfor ikke at få væsentlige effekter for bilag IV-arter på populationsniveau.
§3-natur og beskyttede vandløb
Der findes flere §3-beskyttede naturtyper inden for planområdet (syv søer, en mindre mose og kanten af et engområde), og der løber et beskyttet vandløb langs kanten af den sydvestlige del af planområdet. Der friholdes en bebyggelsesfri bræmme på 5 meter til alle §3-naturtyper i planområdet, og 8 m til alle beskyttede vandløb. Planen vil derfor ikke påvirke beskyttede naturtyper direkte under hverken anlægs- drifts- eller demonteringsfasen.
Anlæggelsen af fundamenter til transformatorstation kan medføre oppumpning af grundvand, som kan resultere i en mindre midlertidig grundvandssænkning. Med de nævnte respektafstande til solceller og transformatorstation, kan udledning af olie, sand, slam, okker eller lignende til §3-naturtyper undgås, når der træffes passende sikkerhedsforanstaltninger. Det vurderes derfor, at de beskyttede §3-naturtyper i og uden for planområdet, ikke vil blive påvirket væsentligt af anlæggelsen eller demonteringen af solcelleanlægget.
Grønt Danmarks kort, Økologisk forbindelse
Langs det beskyttede vandløb mod vest, løber der en økologisk forbindelse, som strækker sig ind i den vestlige del af lokalplanområdet. Tilsvarende findes en økologisk forbindelse øst-vest i den nordlige del af lokalplanområdet.
I de økologiske forbindelser må ændringer i arealanvendelsen, herunder etablering af nye større tekniske anlæg, ikke i væsentlig grad forringe det vilde dyre- og plantelivs spredningsmuligheder.
Lokalplanområdet har et overlap med den økologiske forbindelse, men blokerer den ikke. Etablering af en bygningsfri bræmme på 8 meter, langs den østlige bred af vandløbet, friholder arealet indenfor den økologiske forbindelse, hvor der ikke hegnes.
De nye beplantningsbælter der etableres som afgrænsning af den øvrige del af lokalplanområdet, samt den ekstensive drift af området vil i stedet potentielt kunne forbedre arternes spredningsmuligheder i området sammenlignet med i dag. Det vurderes derfor, at planlægningen ikke strider udpegningen.
Principsnit der viser faunapassagen i fuld bredde på 30 meter. Faunapassagen afgrænses af levende hegn der afskærmer faunapassagen mod byggefelt med solenergianlæg.
Principsnit der viser faunapassagen i fuld bredde på 30 meter. Faunapassagen afgrænses af levende hegn der afskærmer faunapassagen mod byggefelt med solenergianlæg.
Detalje af princip snittet af faunapassage. De nye beplantningsbælter der etableres som afgrænsning af den øvrige del af lokalplanområdet, samt den ekstensive drift af området vil i stedet potentielt kunne forbedre arternes spredningsmuligheder i området sammenlignet med i dag
Detalje af princip snittet af faunapassage. De nye beplantningsbælter der etableres som afgrænsning af den øvrige del af lokalplanområdet, samt den ekstensive drift af området vil i stedet potentielt kunne forbedre arternes spredningsmuligheder i området sammenlignet med i dag
Miljøforhold
Drikkevandsinteresser
Lokalplanområdet er udpeget som område med drikkevandsinteresser.
Etablering og drift af solenergianlæg medfører ikke øget risiko for forurening af grundvandet og hermed drikkevand.
Samlet set er det sandsynligt at arealanvendelsen bliver ændret til mere grundvandsbeskyttende karakter, ved realiseringen af lokalplanen.
Regn- og spildevand
Lokalplanen forudsætter ikke tilslutning til offentligt spildevandsanlæg. Regnvand nedsives som hidtil.
Beliggenhed for anlæg og respektafstande fra spildevands- og vandforsyningsledninger skal respekteres.
Affald
Lokalplanområdets fremtidige anvendelse giver ikke anledning til sikring af affaldshåndtering.
Energi og Klima
Klimaændringerne er en realitet, og en væsentlig del af den globale opvarmning skyldes menneskelig aktivitet. Der er behov for en indsats på to fronter for at imødegå virkningen af menneskeskabte klimaforandringer. På den ene side skal udledningen af drivhusgasser nedbringe, og på anden side er der behov for initiativer, der bevirker, at samfundet tilpasser sig klimaændringerne.
Udledningen af drivhusgasser, som fx CO2, bliver mindre ved at sænke energiforbruget og omlægge til vedvarende energikilder. Her er god planlægning en forudsætning for at nå reduktionsmål og udfasning af fossile brændstoffer. Hvad enten det handler om byplanlægning, trafik- eller varmeplanlægning, så handler det om at foretage helhedsbetragtninger, tænke langsigtet og på tværs af sektorer.
Klimaændringerne nødvendiggør en tilpasning i forhold til de kommende årtiers stadig kraftigere nedbør og havenes højere vandstand. Det der planlægges for og bygges i dag, vil sandsynligvis stadig stå om 50 år. Derfor er det vigtigt, at der tænkes klimatilpasning ind i planlægningen, for at være forberedt på de klimaændringer, der allerede nu er i gang. Herved sikres en bæredygtig udvikling af Kalundborg Kommune, hvor tværsektorielle løsninger hindrer, at der sendes en omkostning videre til fremtiden, som er billigere at løse i dag.
Servitutter
Ejere og bygherrer må selv sikre sig overblik over tinglyste servitutter, der har betydning for bygge- og anlægsarbejder.
Privatretlige byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplan, fortrænges af lokalplanen i henhold til planlovens § 18.
Ledningsejere
Ikke alle rør, kabler eller ledninger er tinglyst. Derfor bør relevante forsyningsselskaber høres, inden jordarbejder påbegyndes. Det kan fx dreje sig om elkabler, telefon-, tele- og TV-kabler, vand-, fjernvarme-, gas- og spildevandsledninger.
Ved transport og arbejder nær lav-/højspændingsluftsledninger og jordkabelanlæg skal man være opmærksom på respektafstande hertil.