Kommuneplanen
Lokalplan nr. 600 er i overensstemmelse med kommuneplanen.
Området er omfattet af kommuneplanramme H1.C02, der gælder for hele Høng Centret. Rammen fastlægger områdets anvendelse til centerformål, herunder boligområde, kontor- og serviceerhverv og butikker. H1.C02 giver mulighed for, at der kan omdannes/ bygges nyt butiksareal inden for en ramme på 3.000 bruttoetagemeter, hvor maks. butikstørrelse er 3.500 bruttoetagemeter for dagligvarer. Maks. bebyggelsesprocent er på 70, maks. Det ønskede projekt er i overensstemmelse med Kalundborg kommuneplan.
Detailhandel
I henhold til planlovens § 16, stk. 6 skal der for lokalplaner, der muliggør etablering af butikker, redegøres for bebyggelsens påvirkning af bymiljøet, herunder den eksisterende bebyggelse i området, friarealer og trafikale forhold.
Lokalplanen giver mulighed for at der kan opføres en dagligvare- eller udvalgsvarebutik på 1.300 m2 med et større byggefelt end eksisterende lokalplan.
Jf. Kommuneplanen og kommuneplanramme H1.C02, kan der bygges nyt butiksareal inden for en ramme på 3.000 bruttoetagemeter. Bruttoetagearealet for den enkelte dagligvarebutik må ikke overstige 3.500 m², og bruttoetagearealet for den enkelte udvalgsvarebutik må ikke overstige 2.000 m².
Ved forøgelse af restrummeligheden, dvs. udbygningsrammen, er der krav om redegørelse for arealbehovet. Den eksisterende dagligvarebutik har et areal på 655 m2. Lokalplanen giver mulighed for, at der kan etableres en butik på 1.300 m2. Der er skabt mulighed for, at der kan etableres yderligere 3.000 bruttoetagemeter butiksareal i området. Denne ramme reduceres med 645 m2. Derudover er dagligvarebutikken ved Centervej 2 opført inden for samme ramme. Denne butik har et areal på 1095 m2. Ved etablering af en ny og større butik ved Høng centret, vil restrammen i området være på 1.260 m2.
Butikkers påvirkning af bymiljøet
Høng er kommunens andenstørste by med ca. 4.300 indbyggere. Byen ligger ca. 19 km fra Kalundborg mod nord og ca. 8,5 km fra Slagelse mod syd. Detailhandlen i Høng består af Høng centeret og butikker langs Hovedgaden. I området ved Høng Centret ligger der tre større dagligvarebutikker. Aldi lukkede i løbet af 2023, som er placeringen hvor Rema 1000 ønsker at opføre en ny og større butik. I Høng Centret ligger derudover flere mindre udvalgsvarebutikker.
Butikkerne ved Hovedgaden er primært koncentreret i den nordlige del fra Strandvejen og op til en fritliggende dagligvarebutik. Der er flere butikker som over de sidste år har lukket langs hovedgaden. På trods af dette er Høng forsat en stærk Centerby med et væsentligt handelsliv og et stort opland.
Butikkers påvirkning af eksisterende bebyggelse
Lokalplanområdet består af de eksisterende tomme butikslokaler og parkeringspladsen mod syd. Mod nord afgrænses området af den tværgående sti og et bagvedliggende grønt areal. Mod øst ligger Høng Centret. Mod vest ligger et mindre grønt område med træer, som planlægges omdannet til parkeringsplads, hvor to af træerne bevares.
Da den nye butik opføres med samme placering som eksisterende, vurderes det ikke at den nye butik vil have en væsentlig påvirkning i forhold til eksisterende bebyggelse ved Høng centret.
Trafikforhold
Lokalplanområdet består af de eksisterende tomme butikslokaler og parkeringspladsen mod syd. Mod nord afgrænses området af den tværgående sti og et bagvedliggende grønt areal. Mod øst ligger Høng Centret. Mod vest ligger et mindre grønt område med træer, som planlægges omdannet til parkeringsplads, hvor to af træerne bevares.
I tilknytning til projektet og udenfor lokalplanområdet, etableres der en ny overkørsel fra Slagelsevej til centeret og dagligvarebutikken. Overkørslen etableres overfor Birkevej med en ny venstresvingsbane fra Slagelsevej. Området kommer fremadrettet til at fremstå som et 4-benet kryds.
Med behovet for ændringer i vejforløbet, har Rema 1000 forslået en udbygningsaftale for ombygning af vejforløbet, der også inkluderer ombygning af eksisterende busstoppested og cykelsti. Ombygningen adskiller cykelsti, og vejbane fra stoppestedet. Ved busstoppestedet etableres cykelparkering og et nyt stisystem til dagligvarebutikken, der føres videre til centeret. Derudover etableres der også cykelparkering ved torvet foran butikken. Vareindlevering føres om på bagsiden af centeret, hvorved lastbiltrafik adskilles for parkeringsområdet og bløde trafikanter.
Da den nye butik opføres med samme placering som eksisterende, vurderes det ikke at den nye butik vil have en væsentlig påvirkning i forhold til eksisterende bebyggelse ved Høng centret.
Kulturmiljø
Lokalplanområdet grænser op til området ved Høng Stationsby, der er udpeget som værdifuldt kulturmiljø i kommuneplanen. Udpegningen er bl.a. karakteriseret af landsbyen, stationsbyen og Vilhelm Pedersens Maskinfabrik.
Byen udgør som helhed et kulturmiljø med mange velbevarede elementer, der på fin vis formidler områdets udvikling fra landsby til stationsby. De mange karakteristiske bygningselementer indeholder desuden stærke arkitektoniske kvaliteter, både i form af landsbyens lave, tætte bebyggelse samt stationsbyens 2-3 etagers bebyggelse langs Hovedgaden og industriens funktionalistiske bygningsvolumener og ensartede arbejderboliger. Byen indeholder generelt en homogen arkitektur med flere fine eksempler på nationalromantisk byggestil.
Museumsloven
Ved påbegyndelse af bygge- og anlægsarbejder i lokalplanområdet kan bygherren eller den, for hvis regning et jordarbejde udføres, i henhold til Museumslovens § 25 anmode det lokalt ansvarlige museum om at tage stilling til, hvorvidt arbejdet vil berøre væsentlige fortidsminder. Museet skal herpå inden for en frist på 4 uger komme med en udtalelse, der eventuelt vil blive baseret på en arkæologisk forundersøgelse.
Det lokalt ansvarlige museum: Museum Vestsjælland, Arkæologisk afdeling: plan@vestmuseum.dk. (www.vestmuseum.dk)
Har bygherre eller entreprenør ikke indhentet en sådan udtalelse vil udgifter til standsning af arbejdet (i op til ét år) og til arkæologiske undersøgelser påhvile bygherren. Gældende regler og vejledninger kan findes på Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside www.slks.dk.
Naturmiljø
Lokalplanen er ikke omfattet af Natura 2000. Nærmeste Natura 2000 områder er Åmose, Tissø, Halleby Å og Flasken ca. 1,8 km væk mod nordvest.
Lokalplanområdet ligger i byzone og har været udlagt centerområder med, nærmere angivet til boligområde, kontor- og serviceerhverv, butikker. Med denne lokalplan ændres der ikke på kommuneplanrammen og områdets anvendelse.
Miljøforhold
Jordforurening
Området ligger i byzone og dermed i et områdeklassificeret område. Det betyder, at området som udgangspunkt er klassificeret som et lettere forurenet område og dermed et område, der er omfattet af anmeldepligten for flytning af jord mv.
Støj
Vareindlevering flyttes fra Centervej om på bagsiden og samles med eksisterende vareindlevering ved Vibevej. Kommende aktiviteter i lokalplanområdet skal dog til en hver tid overholde de af Miljøstyrelsen vejledende støjgrænser.
Vejledende støjgrænser | Hverdage kl. 07-18, lørdag kl. 07-14 | Hverdage kl. 18-22, lørdag kl. 14-22, søn- og helligdag kl. 0722 | Alle dage kl. 22-07 |
Boligområder for åben og lav boligbebyggelse | 45 dB | 40 dB | 30 dB |
Tabel - Uddrag fra de vejledende grænseværdier fra Miljøstyrelsens vejledning nr.5/1984 "Ekstern støj fra virksomheder"
Der er udarbejdet en støjredegørelse for området, som konkluderer, at butikkerne vil kunne overholde de vejledende støjgrænser, målt ved den nærmeste og mest støjbelastede nabo ved etablering af et støjskærm med en højde på 3 meter over terræn og en topkote på 32 meter. Støjskærmen skal anlægges med en total skærmlængde på ca. 56 meter langs med området, hvor der foregår vareindlevering. For at fungere som en støjskærm, skal den være tæt og veje mere end 10 kg/m2. Støjskærmen skal opføres i træ, plademateriale eller som lydhegn i en kombination af metal og stenuld. Mellem sti og støjskærmen etableres et grønt bælte bestående af buske.
Vareleveringer må i henhold til støjredegørelsen afsnit 6.3, tabel 4 som udgangspunkt kun ske i dag- og aftenperioden, og ikke i natperioden, samt ved højest 3 vareleveringer om søndagen og ingen varelevering lørdag eftermiddag.
Det er et krav at stationære støjkilder som f.eks. tørkøler og ventilationsanlæg maximalt har en kildestyrke på 60 dB.
Spildevand
Området er omfattet af kommunens Spildevandsplan 2023-2027. Området er separatkloakeret (spildevand og overfladevand løber i hver sin ledning).
Da områdets anvendelse fastholdes, ændres der ikke på afløbskoefficienten som er sat til 60 %. Der skal tages nødvendige forholdsregler for afledning af regnvand pga. høj belægningsgrad på området. Dette kan f.eks. være at overskydende regnvand fra arealet forsinkes, inden det ledes til regnvandssystemet.
Arealanvendelse jf. kommuneplanen |
Maksimalt tilladelig afløbskoefficient |
Boligområder, åben og tæt/lav | 30 % |
Boligområder, etage, center og blandet bolig og erhverv | 50 % |
Erhverv | 60 % |
Offentligeformål | 40 % |
Rekreative områder | 0 % |
Uddrag af Kommunens Spildevandsplan 2023-2027.
Varmeforsyning
Området forsynes med Fjernvarme fra Høng Varmeværk.
Vandforsyning
Vandforsyningen af lokalplanområdet vil finde sted fra Høng vandværk.
Renovation
Af hensyn til fremkommeligheden i området skal køreveje for renovationsbiler og vendepladser indrettes efter reglerne i Kalundborg Kommunes Regulativ for husholdningsaffald/Regulativ for erhvervsaffald, som kan læses på Kalundborg Kommunes hjemmeside www.kalundborg.dk.
Af hensyn til arbejdsmiljøet skal transportvejene mellem afhentningssted og renovationsbilerne leve op til kravene i Kalundborg Kommunes Regulativ for husholdningsaffald/Regulativ for erhvervsaffald.
Udformningen af adgangsforholdene skal godkendes af kommunen og renovatøren.
Servitutter
Ejere og bygherrer må selv sikre sig overblik over tinglyste servitutter, der har betydning for bygge- og anlægsarbejder. Dele af Lokalplan nr. 71, for et område til centerformål i Høng by (Høng Centeret), Offentlig bekendtgjort d. 21-02-2006, aflyses for det områder, der er omfattet af lokalplan nr. 600.
I forbindelse med udarbejdelse af lokalplanen, er der foretaget en servitutredegørelse af matr. nr. 81 og 7dp, Høng By, Finderup. Der er bl.a. registeret to tinglyste ledningsanlæg på tværs af lokalplanområdet, som skal iagttages i forbindelse med opførelse af butikken.
Privatretlige byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af lokalplanen i henhold til planlovens § 18.
Gældende lokalplan
Ved den endelige vedtagelse og offentlig bekendtgørelse af lokalplan nr. 600 ophæves lokalplan nr. 71 For et område til centerformål i Høng by (Høng Centeret), Offentlig bekendtgjort d. 21-02-2006, for det område, der er omfattet af lokalplan nr. 600.
Lokalplanen fastlægger rammerne for dele Høng Centret. Den resterende del af Høng Centret er forsat omfattet af Lokalplan 71 ved den endelige vedtagelse af Lokalplan 600.