Størstedelen af drivhusgasudledningen stammer fra energiproduktion, industri og landbrug. Det er derfor højt prioriteret at få gennemført tiltag, der kan nedbringe udledningen indenfor netop disse områder. Energiproduktion og omstilling til fremtidens energisystem.
Kalundborg huser flere meget store, energiforbrugende industrivirksomheder, heriblandt også energiproducenter. Den største enkeltudleder er raffinaderiet, Kalundborg Refinery, der udleder ca. 50 % af hele kommunens CO2, og dermed er Danmarks andenstørste udleder, næst efter cementvirksomheden Aalborg Portland.
Ørsted driver Asnæsværket, et træflisfyret kraftvarmeværk, der producerer både el og varme. Vindmøller og solceller har overtaget en stor del af elproduktionen i Danmark, og derfor har kraftvarmeværkernes rolle ændret sig fra hovedsageligt at være leverandører af elektricitet til nu primært at være leverandører af fjernvarme samt systemydelser til elnettet, der sikrer mod strømafbrydelser.
Der er store ændringer på vej i det energisystem, vi kender i dag. Virksomhederne energieffektiviserer og tilpasser deres produktion til nye energiformer, ligesom forbrugsmønstre og efterspørgsel ændrer sig hos forbrugere i almindelighed. Det stiller meget store krav til omstilling af det samlede energisystem med dets anlæg og infrastruktur, der henholdsvis producerer og distribuerer energien.
Et eksempel på ændret efterspørgsel er de store virksomheder i Kalundborg, der i dag bruger naturgas i deres processer, men som har planer om at udfase gassen og i stedet anvende el.
En anden stor ændring i energisystemet handler om at etablere anlæg, der kan indfange og lagre CO2, også kaldet Carbon Capture Storage. Ørsted og Kalundborg Refinery har begge planer om at fange og lagre CO2. Den indfangede CO2 kan sammen med brint fra Power to X bruges til at lave nye grønne brændstoffer. Der skal bruges meget store mængder strøm til sådanne processer.
Elforbruget i kommunen som geografisk område baserer sig i dag på, at vi kan importere store mængder el. Som i det øvrige Danmark er det forventningen, at elforbruget også i Kalundborg kommune vil stige kraftigt i takt med, at vi går væk fra at bruge gas, diesel og benzin. Med en så høj koncentration af energitunge virksomheder i Kalundborg vil det være en yderligere udfordring at dække efterspørgslen. Der er derfor fuldstændig afgørende, at vi også her i kommunen får etableret flere anlæg, der kan producere vedvarende energi som fx solceller, vindmøller og biogas. Den seneste energikrise har demonstreret, at lokal energiforsyning fra vedvarende energikilder kan øge forsyningssikkerheden og modvirke prisstigninger.
Kalundborg Kommunes rolle
Der er brug for en aktiv og fokuseret indsats fra både offentlige og private for at få realiseret og opført flere vedvarende energianlæg inden 2030. Kalundborg Kommune vil som planmyndighed have skærpet fokus på at kortlægge, hvilke arealer der egner sig til energianlæg og vil i dialog med lokalområder og investorer bidrage til, at projekter kan blive gennemført, så klimamålene nås.
Der er brug for en markant udbygning af infrastrukturen til elektricitet. En udvidelse af produktionsvirksomhederne i Kalundborg, deres omstilling fra olie og gas samt planer om at fange CO2 og på sigt lave grønne brændstoffer tredobler elforbruget i 2030. Kalundborg Kommune vil som plan- og miljømyndighed gå i en konstruktiv dialog med elforsyningsselskaber og virksomheder for at realisere en ambitiøs udbygning af el-infrastrukturen inden 2030.
Faktaboks
Kalundborg Refinery
Raffinaderiet i Kalundborg er Danmarks største og bearbejder op til 5,5 mio. tons råolie, kondensat (let råolie) og blandeprodukt hvert år. Raffinaderiet producerer propan, nafta, benzin, diesel, fyringsolie og fuelolie.
De ældste dele af raffinaderiet blev sat i drift i 1961, og anlægget er gradvist blevet udviklet siden. I 1995 blev et kondensatanlæg tilføjet.
Al råolie og kondensat bliver fragtet til Kalundborg med tankskib, og de fleste færdige produkter transporteres på samme måde. Raffinaderiet har egne havnefaciliteter med omkring 500 skibsanløb om året.
Udover raffinaderi, tank- og havneanlæg i Kalundborg omfatter virksomheden også produktterminaler i Hedehusene og Kalundborg, der udleverer benzin og olieprodukter til store dele af Sjælland.
Raffinaderiet er med i Kalundborg Symbiosen.
Kilde: Kalundborg Refinery
Faktaboks
Ørsted - Asnæsværket
Det store kraftvarmeværk ligger ved Kalundborg Fjord og har siden opførelsen i 1959 været en ikonisk bygning i området. Asnæsværket var engang Danmarks største kraftværk og består af hele seks enheder, også kaldet kraftværksblokke. En kraftværksblok er en selvstændig produktionsenhed. I dag er én blok i brug, nemlig blok seks. Blokken suppleres af to hjælpeanlæg som backup. De resterende fem blokke er ikke længere i brug.
I 2020 blev der opført en ny træflisfyret blok, som nu udgør Asnæsværket. Den nye blok gør Asnæsværket i stand til at levere fjernvarme og el fra træflis, der er bæredygtighedscertificeret. Værket leverer også procesdamp til store omkringlæggende virksomheder, herunder verdens største insulinfabrik ejet af Novo Nordisk.
Værket leverer varme svarende til omkring 37.000 husstande i lokalområdet og elektricitet svarende til cirka 24.000 husstandes forbrug.
Asnæsværket er med i Kalundborg Symbiosen.
Kilde: Ørsted
Faktaboks
Fangst og lagring af CO2 (carbon capture storage - CCS)
Fangst og lagring af CO2 (CCS) er en klimateknologi, som har et stort potentiale i forhold til at håndtere den stigende koncentration af drivhusgasser i atmosfæren.
CCS virker ved at indfange CO2 fra røggasser og lagre den i undergrunden. I Danmark skal CCS bruges til både at nedbringe vores udledning af CO2 til atmosfæren og fjerne noget af den CO2, der allerede er blevet udledt til atmosfæren.
Udnyttelse af CO2 til højværdiprodukter med CCU-teknologi (carbon capture and usage)
Ved CCU anvendes den indfangede CO2 til f.eks. produktion af flybrændstof, methanol, alkoholer, kemikalier eller plast. Højværdiprodukter er særlig egnet til at kunne lagres, hvorfor CCU kan anvendes til at nyttiggøre energi fra vind og sol i de perioder, hvor den er rigt til stede
Kilde: Energistyrelsen
Faktaboks
Power to X
Power-to-X (PtX) dækker over en række teknologier, som alle tager udgangspunkt i, at strøm udnyttes til at fremstille brint. I Danmark taler man om Power-to-X, mens man i udlandet kalder det grøn brint eller ”electrofuels” (”e-fuels”). Begge begreber beskriver den proces, hvor strøm og vand bliver lavet om til brint gennem elektrolyse. Brinten kan bruges direkte i fx lastbiler, færger eller industrien, men den kan også viderekonverteres til andre brændstoffer.
Viderekonverteringen kan ske med kvælstof fra luften for at producere ammoniak eller med CO2 for at producere brændstoffer som metanol eller flybrændstof. CO2’en kan fx komme fra biogasanlæg eller opsamles fra kraftvarmeværker, affaldsforbrænding eller industrien, og kan både anvendes til PtX (Carbon Capture and Utilization, CCU) eller deponeres i undergrunden (Carbon Capture and Storage, CCS).
Kilde: Energistyrelsen