Kalundborg Kommune og Kalundborg Forsynings vision er, at en fælles ansvarlig håndtering af spildevand i Kalundborg Kommune skal bidrage til et rent vandmiljø og grundvand, øget biodiversitet og robusthed mod klimaforandringer, der tager udgangspunkt i de lokale forhold.
Kalundborg Forsyning skal sikre høj forsynings- og driftssikkerhed på en miljømæssig, sundhedsmæssig og økonomisk måde, så der opstår færrest mulige gener for borgere og virksomheder.
Derfor vil Kalundborg Kommune og Kalundborg Forsyning
- Håndtere og rense spildevandet, så det ikke skader vandløb, søer, havet og grundvand
- Arbejde for at øge vandkvaliteten i vandløb, søer og havet
- Beskytte grundvandet mod forurening af spildevand
- Undersøge og afprøve nye muligheder for at opsamle, genbruge og udnytte vand
- Skabe nye vådområder i forbindelse med håndtering af overfladevand der giver synergieffekter, der har betydning for natur, miljø, klimatilpasning og bosætning
- Forberede os på effekterne af klimaforandringerne