Redegørelse for råstof

Administrationen af råstofloven er delt ligger hos Region Sjælland. Kommunalbestyrelsen er høringsberettiget i forhold til efterbahdnlingsplanerne for råstofgravene. Desuden er der en række kommunale tilladelser der skal gives sammen med råstoftilladelserne.

Råstofplanen

Råstofplanen fastlægger, hvor der kan graves sand, grus, sten og ler samt kalk og kridt. Regionsrådet udpeger råstofgraveområder og fastlægger de overordnede retningslinjer for råstofindvindingen i planperioden, som er på 12 år.

I råstofplanen er der udpeget råstofinteresseområder, der skal sikre, at der ikke gennem anden planlægning eller ændret anvendelse sker udlæg til andre formål, der på sigt vil kunne forhindre en råstofudnyttelse.

Retningslinjerne for råstoffer i råstofplanen er bindende for kommunen, hvilket betyder at kommunen ikke kan lave aktiviteter i de udpegede råstofgrave- og råstofinteresseområder som strider imod råstofplanen.

Råstofinteresseområder

Interesseområderne er udlagt som en reservation for senere råstofudnyttelse. Interesseområderne kan ikke udlægges til andre formål, der på sigt vil kunne forhindre en råstofudnyttelse, uden at det forinden er undersøgt, om der er en råstofforekomst, som kan indvindes. Der kan kun undtagelsesvis og i begrænset omfang gives tilladelse til råstofindvinding indenfor interesseområder, hvis der er en dokumenteret forekomst, når samfundsmæssige interesser taler for det, og hvis det ikke er i modstrid med andre væsentlige interesser. Det kan også ske for at fremme en ønsket efterbehandling på et ellers færdiggravet areal. Regionen skal give forudgående samtykke til en gravetilladelse.

Efterbehandlingsplan

Kalundborg kommune har store råstofgraveområder i området omkring Bregninge /Bjergsted. Områderne rummer, efter færdiggravning, store muligheder for genskabelse af ny natur. For at udstikke en retning for graveområdernes efterbehandling, er der udarbejdet en overordnet plan for efterbehandling af råstofgravene. Planen inddeler graveområderne i 3 forskellige områdetyper:

  1. Efterbehandling til natur. Den største del af området der udgør ca. 411 ha. Delområderne er beliggende lige op af Natura 2000 område nr. 156 (Store Åmose, Skarre Sø og Bregninge å) og derfor ønskes en stor del af efterbehandlingen udført til naturområder, som kan virke som en buffer i forhold til og evt. støtte op om udpegningsgrundlaget for Natura 2000 området.
  2. Rekreative aktiviteter som f.eks. vandrestier, shelters, mindre fiskepladser, mindre formidlingstiltag. I alt ca. 297 ha.
  3. To konkrete områder ved hhv. Kaldred Ferieby og Amfiteatret ved Bregninge hvor der lægges op til at skabe skabes plads til f.eks. husbåde, marina, kanoudlejning, robane mv. I alt ca. 157 ha.

Planen kan både bruges som retningsgivende for de krav der skal stilles, når der ansøges om en ny råstoftilladelse, og i forbindelse med ansøgninger om udnyttelse af færdigbehandlede råstofgrave. Der er normalt adgang til efterbehandlede råstofgrave hvis der er lovlig adgang til disse, da de defineres som udyrkede arealer. Ved anlæggelse af en sti kan adgangen/ bevægelsesadfærden i området "styres".

Udvalgte arter og naturtyper fra udpegningsgrundlaget efterbehandlingen af områderne skal tilgodese:

1016 Sump vindelsnegl (Vertigo moulinsiana) 7120 Nedbrudte højmoser med mulighed for naturlig gendannelse
1149 Pigsmerling (Cobitis taenia ) 7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand
1166 Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus) 7210 * Kalkrige moser og sumpe med hvas avneknippe
1355 Odder (Lutra lutra) 7220 * Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand
3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger 7230 Rigkær
3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 9110 Bøgeskove på morbund uden kristtorn 
3160 Brunvandede søer og vandhuller 9130 Bøgeskove på muldbund
3260 Vandløb med vandplanter 9150 Bøgeskove på kalkbund
6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) 9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund
6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 91D0 * Skovbevoksede tørvemoser
6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop 91E0 * Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld

Udvalgte bilag IV arter efterbehandlingen af områderne bør tilgodese:

Alle flagermusearter Strandtudse Sortplettet blåfugl
Stor vandsalamander Odder Grøn mosaikguldsmed
Løgfrø Markfirben Klokkefrø
Løvfrø Grønbroget tudse Stor kærguldsmed
Spidssnudet frø Bred vandkalv Grøn kølleguldsmed
Springfrø Lys skivevandkalv  

Definition og oprindelse

Udpegningen tager udgangspunkt i Region Sjællands råstofgraveområde kaldet ”Kalundborg Regionale Graveområde”.

Udpegningernes betydning

Kommuneplanen er ikke direkte bindende for borgerne og forpligter kun kommunen og evt. andre offentlige myndigheder som har en "virke-for" forpligtelse i forhold til planen. Så konsekvensen for lodsejerne i Kalundborg Regionale Graveområde er, at kommunen vil arbejde for, at der udføres efterbehandling af de gravede områder i tråd med kommuneplanens retningslinjer.