Kalundborg Kommune har vedtaget et tillæg til Kalundborg Kommuneplan 2000-2012 med det formål at muliggøre udbygning af en Ny Vesthavn i Kalundborg. Tillægget er optaget i denne kommuneplan. Der er i 2017 igangsat det præciserende planlægningsarbejde for at realisere Ny Vesthavn.
Nedenstående er retningslinjerne for Kalundborg Ny Vesthavn. For uddybning af disse henvises til kommuneplantillæg nr. 25 til Kalundborg Kommuneplan 2000-2012 for udviklingen af Kalundborg Ny Vesthavn.
Mål
Det er Kommunalbestyrelsens mål at:
- understøtte en fortsat udvikling af Kalundborg Havns potentiale
- understøtte en attraktiv byudvikling ved og omkring den nuværende Kalundborg Havn under hensyntagen til havnens udviklingsbehov
Retningslinjer
8.3.1 For Kalundborg Ny Vesthavn gælder, at:
- der skal sikres mulighed for opfyld på søterritoriet til havneanlæg
- det samlede havneanlæg udlægges som BYOMRÅDE og overføres til byzone
- der i området angivet i figur 8.3.a kan etableres færgehavn med tilhørende terminal- og andre anlæg i relation til færgetrafikken. Derudover kan området anvendes til erhvervsformål i form af havnerelaterede erhverv. Virksomheder skal have naturlig driftsmæssig tilknytning til havnen eller havneområdet.
- havnen trafikbetjenes ved tilslutning til eksisterende Asnæsvej
- der skal sikres etableret en økologisk forbindelse i form af et plantebælte langs områdets afgrænsning mod land
- de miljømæssige konsekvenser skal ligge inden for de rammer, der er beskrevet i VVM-redegørelsen med tilhørende Tillæg nr. 25 til Kalundborg Kommuneplan 2000-2012
Tryk på for at tænde og slukke for lagene.
Kort 8.3.a. Kalundborg Ny Vesthavn