Redegørelse for oversvømmelse og klimatilpasning

Klimaforandringer

Klimaforandringerne, som følge af den globale opvarmning, er i gang og påvirker allerede Kalundborg Kommune i form af højere temperaturer, mere tørke, øget vinternedbør, flere skybrud, flere stormflodshændelser og generelt højere vandstand. Samtidig medfører ændringer i nedbørsmængden og -hyppigheden, at der bl.a. kan forekomme voldsommere skybrud, som kan belaste infrastrukturen og øge risikoen for oversvømmelser. Stormflodshændelser og højere vandstand langs kysten kan også udgøre en trussel mod kystområderne og medføre erosion. Samlet set kræver det, at kommunen tilpasser sig de nye klimaforhold for at beskytte både natur og befolkning.

Landskabsbaseret vandhåndtering

Planlægningen i Kalundborg Kommune skal bygge på en holistisk, landskabs- og naturbaseret vandhåndtering, hvor der er plads til naturen og vandet i samspil med udviklingen af by- og landområderne. Løsningerne til vandhåndtering skal bidrage til øget resiliens og sikre, at fremtidige bolig- og erhvervsområder etableres på robuste steder og beskyttes mod hyppige oversvømmelser. Derudover medvirker naturbaseret og landskabelig vandhåndtering til at skabe rekreativ værdi og naturmæssig kvalitet til glæde for såvel mennesker som flora og fauna. Disse løsninger kan ofte være billigere og mere fleksible end traditionelle rør- og ledningsløsninger.

Kalundborg Kommune ønsker at integrere vandet i landskabet og vise, hvor vandet er. Det skal i større grad sikres, at lavninger, strømningsveje og øvrige vandlidende områder friholdes, så landskabets naturlige vandopsamlingspotentialer ikke forringes. Når lavninger, strømningsveje og vandlidende områder friholdes, ledes vandet ikke til andre områder, hvor oversvømmelser er uønskede eller på andre måder er problematiske og kan medføre skade på natur eller bebyggelser.

For projektudviklere og bygherre kan landskabsbaseret vandhåndtering give et mere retvisende billede af et projektområdes potentialer og udfordringer og være nemmere at komme igennem med rent lovgivningsmæssigt, og i sidste ende være mere omkostningseffektivt. Selvom et udpeget område reelt ikke er oversvømmelsestruet pga. nedsivningsevne, dræning m.v. rummer selve lavningen en stor volumen og potentiale for opsamling af vand. Hvis denne opfyldes eller påvirkes, vil vandets naturlige afstrømning ændres, hvilket ikke må ske uden tilladelse efter vandløbsloven. Ved i muligst omfang at bibeholde landskabets naturlige terrænformer og vandets naturlige strømningsveje har man følgende fordele:

• Naturlig vandafledning: Ved at udnytte landskabets naturlige terrænformer, såsom dale og lavninger, kan vand naturligt ledes væk fra beboede områder og landbrugsjord, hvilket reducerer risikoen for oversvømmelser og brugen af teknisk dyre løsninger som afværgeforanstaltninger.
• Naturværdi: Naturlige terrænformer kan fungere som vådområder, der filtrerer og renser vandet, hvilket mindsker behovet for dyre teknologiske løsninger, og som samtidig kan opnå naturmæssig værdi.
• Langsigtede løsninger: Naturlige løsninger kræver ofte mindre vedligeholdelse, og kan som oftest nemmere udvides og tilpasses ændringer i klimaet over tid, hvilket gør dem mere bæredygtige og økonomisk fordelagtige på lang sigt. Herved vil der i fremtiden også være plads til at håndtere vandet. Udfordringer ved nogle eksisterende byer er, at der er meget lidt plads til de øgede mængder vand, som klimaforandringerne har medført.
• Lovgivningsmæssig fordel: Vandløbsloven har til formål at sikre, at vandløb kan benyttes til at aflede vand under hensyntagen til natur- og miljømæssige krav, og at vandets naturlige afstrømning på terræn ikke ændres uden tilladelse. Ved at bruge de naturlige terrænformer, hvor vandet naturligt løber og samler sig, kan man lettere overholde vandløbsloven.

Landskabsbaseret vandhåndtering vil betyde bedre beskyttelse af miljø, byggeri, anlæg og infrastruktur, og er essentiel for at sikre, at udviklingen i Kalundborg Kommune i højere grad kan imødekomme ændringerne i nedbørsmønstre og klimaforandringer på en effektiv og holdbar vis.

Den lovmæssige ramme

I henhold til planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 18, er kommunerne ansvarlige for at sikre, at ny byudvikling, tekniske anlæg og ændret arealanvendelse planlægges med fokus på at forebygge oversvømmelser og erosion. Kommuneplanen skal indeholde en udpegning af oversvømmelsestruede områder, og retningslinjer, der beskriver muligheder og begrænsninger i områder med risiko for oversvømmelse fra forskellige kilder, for at undgå samfundsøkonomiske tab. I Kalundborg Kommune, hvor oversvømmelser fra regnvand, grundvand, havvand og vandløb udgør en betydelig udfordring, er dette en vigtig del af kortlægningen og planlægningen i kommunen.

Kortlægningen og planlægningen skal sikre, at der implementeres passende afværgeforanstaltninger for at beskytte mod oversvømmelser. Dette indebærer, at vurderingen af risici for oversvømmelse skal indgå i beslutninger om nye byområder, infrastruktur, særligere tekniske anlæg og ændrede arealanvendelser. I de områder, hvor risikoen er høj, skal der implementeres afværgeforanstaltninger tilpasset den specifikke type af oversvømmelse, som området er udsat for oversvømmelse fra. Dette afspejles yderligere i kommuneplanens retningslinjer for oversvømmelsestruede områder og håndtering af de forskellige oversvømmelseskilder.

Ved at inkludere disse forhold i kommuneplanen kan udviklingen af nye bolig- og erhvervsområder ske på et robust grundlag og beskytte mod de økonomiske og samfundsmæssige konsekvenser af oversvømmelser. Dette er en vigtig del af en langsigtet og bæredygtig planlægning, der tager højde for de klimaforandringer, der allerede påvirker samfundet, men som samtidig også tager højde for fremtidens klimatiske forudsætninger. Kommuneplanen imødekommer dette i hhv. retningslinjerne og de specifikke planrammer, hvor der fastsættes yderligere krav til afværgeforanstaltninger i forbindelse med den videre planlægning af de specifikke rammeområder til bolig og erhverv.

Kalundborg Kommunes øvrige planer om klimatilpasning og vandhåndtering

Udpegningerne

Til at udpege de oversvømmelsestruede områder følger Kalundborg Kommune de statslige anbefalinger og planlægger ud fra de to forskellige klimascenarier RCP4.5 og RCP8.5 (se mere i faktaboksen “klimascenarier” nedenfor). For planlægning frem mod 2050 anbefales RCP4.5, og for planlægning med en tidshorisont ud over 2050 anbefales RCP8.5, hvor der er høje krav til robusthed. Kalundborg Kommune tager med kommuneplanen (2025-2036) udgangspunkt i RCP8.5, da byggeri, byudvikling, anlæggelse af større tekniske anlæg, ændret arealanvendelse og terrænregulering ofte har en længere levetid end 2050.

Kalundborg Kommune har i udpegningen af oversvømmelsestruede områder sammenfattet data fra DMI’s Klimaatlas, klimatilpasning.dk (KAMP), SCALGO, samt data fra Kystdirektoratet. Generelt for alle udpegninger gælder, at udpegningerne ikke tager hensyn til forhold som nedsivningspotentiale, kloakering mv. I Kalundborg by er oversvømmelser fra regnvand dog koblet op på en overordnet afløbsmodel fra Kalundborg Forsyning. Kortene kan derfor kun bruges vejledende, og yderligere undersøgelser er nødvendige, inden der tages stilling til afværgeforanstaltninger og deres udformning.

Nedbør og skybrud

Jævnfør DMIs klimaatlas oplevede Kalundborg Kommune en skybrudshændelse gennemsnitligt 2 gange årligt i perioden 2011-2024. Frekvensen af skybrud vil forventes at stige i fremtiden.
På kort 5.2.b er det vist, hvor man kan forvente, at vandet vil samle sig på terrænet ved en 5-, 20- og 100-års hændelse jf. data fra DMI’s klimaatlas (medianen for døgnnedbør) og KAMP (Klimatilpasning og Arealanvendelsesværktøj til Miljø- og Planmedarbejdere), som er udviklet af Miljøstyrelsen. 

Vandløb

På kort 5.2.c er det vist, hvor man kan forvente at vandet vil samle sig ved en 20- og 100-års hændelse jf. data fra Kystdirektoratet.

Beregningerne af vandstanden i vandløbet er foretaget under antagelse af ”steady-state”, der betyder, at alt vand, der strømmer ind i et punkt langs vandløbet, også strømmer ud igen. Der opmagasineres altså ikke vand undervejs i vandløbet. På denne måde er modellen stationær og giver ikke et tidsafhængigt resultat. Modellen estimerer den maksimale vandspejlshøjde ved den angivne konstante afstrømning samt udbredelsen af dette vand i det omkringliggende terræn. Der tages ikke højde for broer, rørunderføringer o.l. i modellen. Til arbejdet med oversvømmelsesloven skulle Kystdirektoratet i 2018 udarbejde en national vurdering af risikoen for oversvømmelse fra vandløb. Til dette fik Kystdirektoratet i samarbejde med SCALGO og COWI til at udvikle en model til bestemmelse af oversvømmelse fra vandløb ved bestemte hændelser. Der eksisterer på baggrund af dette et nationalt dækkende datasæt for oversvømmelse fra vandløb af typologi 2 og 3 ved en 20-års, 100-års og 1000-års hændelse. Oversvømmelserne er beregnet på baggrund af GEUS’ vandføringsstatistik fra 2013.

Havstigning og stormflod

Jævnfør DMIs klimaatlas vil Kalundborg Kommune i slutningen af det 21. århundrede opleve en stormflodshændelse to gange årligt, mod én gang hvert 20. år som det gjorde sig gældende i perioden 1981-2010.

På kort 5.2.d er det vist, hvor man kan forvente at vandet vil samle sig ved en stormflodshændelse ved en 5-, 20- og 100-års hændelse jf. data fra DMI’s klimaatlas (medianen for døgnnedbør) og KAMP (Klimatilpasning og Arealanvendelsesværktøj til Miljø- og Planmedarbejdere), som er udviklet af Miljøstyrelsen.

Stormflodshændelser og højere vandstand langs kysten kan også udgøre en trussel mod kystområderne og medføre erosion i Kalundborg Kommune. Læs mere om disse trusler og Kalundborg Kommunes strategiske mål i afsnittet EROSION.

Kalundborg Kommune er ikke blandt de 51 kommuner, der i den seneste nationale risikokortlægning fra december 2024 er udpeget som særligt risikofyldte områder for oversvømmelser fra hav og vandløb, jf. EU's oversvømmelsesdirektiv. Dette betyder, at kommunen ikke er forpligtet til at udarbejde en risikostyringsplan under oversvømmelsesdirektivet.

Kort om EU’s oversvømmelsesdirektiv

EU's oversvømmelsesdirektiv, vedtaget i 2007, har til formål at reducere de negative konsekvenser af oversvømmelser for menneskers sundhed, miljø, kulturarv og økonomisk aktivitet. Direktivet forpligter medlemslandene til at identificere områder med potentiel oversvømmelsesrisiko, udarbejde risikokort og implementere risikostyringsplaner. I Danmark er dette direktiv implementeret gennem oversvømmelsesloven, hvor Kystdirektoratet udpeger risikoområder, og de berørte kommuner er ansvarlige for at udvikle risikostyringsplaner baseret på detaljerede kort over oversvømmelsesfare og -risiko.

Grundvand

Oversvømmelse kan også forårsages nedefra. Særligt grundet større mængder af nedbør, stiger grundvandet i nogle områder helt op til overfladen, så jorden bliver mættet af vand. I nogle tilfælde vil det medføre at området bliver til et vådområde året rundt og i andre tilfælde vil det primært være i våde perioder af året, at oversvømmelsen sker. Derfor vil det på flere matrikler i kommunen ikke være muligt at nedsive vand, da jorden i forvejen er vandmættet.

For at håndtere overfladevand og regnvand i uønskede store mængder på matrikler, er en løsning ofte at udlede til nærtliggende recipienter - vandløb mm. Men mange recipienter er målsat eller kapaciteten er allerede nået og kan ikke modtage mere vand. Terrænnært grundvand kan derfor skabe problemer, ved f.eks. bebyggelse, hvis der ikke tages højde for den nutidige og fremtidige grundvandsstigning, og det kan reducere effektiviteten af etablerede klimatilpasningsanlæg på grund af vandstigningen. Der er i Kalundborg Kommune ikke foretaget konkrete udpegninger af områder med risiko forårsaget af terrænnært grundvand, da det nuværende tilgængelige datagrundlag er for upræcist, men data for terrænnært grundvand indgår i den analyse der er udarbejdet som et screeningsværktøj (se screeningskort på kort 5.2.g og læs mere om analysen under Vurdering af oversvømmelsesrisiko og vandudfordringer). Et kort over grundvand fremgår af 5.2.e.

Kort 5.2.e - Kort over det terrænnære grundvand (vejledende)

Klimazonen

Klimazonen er en zone i kote 3 DVR90, som indeholder områder, der er i fare for oversvømmelse fra havvand. Klimazonen er i høj grad relateret til områder, som er i fare for oversvømmelser fra hav og vandløb, da vandet fra havet presses op gennem vandløbene ved en stormflodshændelse. De 3 meter svarer ca. til en 100-års stormflodshændelse i 2120, med RCP8.5. Klimazonen indgår ikke som en direkte del af udpegningen af oversvømmelsestruede områder, men kan anvendes vejledende, hvis der er behov for øget resiliens/sikringsniveau mod oversvømmelser. Derudover er klimazonen inkluderet i den overordnede risikokortlægning for oversvømmelse som fremgår af screeningskort 5.2.g og som er beskrevet nærmere i afsnittet Vurdering af oversvømmelsesrisiko og vandudfordringer. Et kort over klimazonen fremgår af 5.2.f.

Kort 5.2.f - klimazonen.

Vurdering af oversvømmelsesrisiko og vandudfordringer

Kalundborg Kommune har udarbejdet en samlet kortlægning (se screeningskort 5.2.g), over hvilke områder i kommunen, som er i risiko for oversvømmelse. Kortet, som giver et overblik over hvor vandet placerer sig i landskabet, skal ses som et vejledende screeningsværktøj til at vurdere risikoen for oversvømmelse. Kortet skal følges op af yderligere undersøgelser i det konkrete område ved den videre planlægning. Derudover afhænger den reelle risiko for oversvømmelse af mulige recipienter og deres miljøtilstand og kapacitet. Denne væsentlige faktor har ikke været mulig at medregne i risikokortet.

Risikokortet er opbygget på baggrund af et pointsystem, som kombinerer følgende udpegninger i et givent område:

• Oversvømmelsesrisiko for regnvand (hyppighed)
• Oversvømmelsesrisiko for havvand (hyppighed)
• Oversvømmelsesrisiko for vandløb (hyppighed)
• Afstand til terrænnært grundvand
• Klimazonen
• Lavningsvolumen
• Lavningsoplandets størrelse
• Vanddybde i lavning (vanddybder under 100 mm målt i døgnnedbør ved en 100-årshændelse vises ikke)

Des mere vand (volumen, dybde, hyppighed, vandopland) på et givent område, des højere ”risikoscore” har området på kortet. I områder med høj risiko for oversvømmelse, fra forskellige oversvømmelseskilder, er det forventeligt, at der stilles store krav til afværgeforanstaltninger, og i nogle tilfælde vil nærmere undersøgelser vise, at det ikke er rentabelt eller muligt at finde de nødvendige afværgeforanstaltninger.

Kort 5.2.g - Risikokort - jo mørkere blå, jo højere risiko - Vejledende. De konkrete forhold skal altid vurderes.

Den konkrete planlægning for forebyggelse af oversvømmelse

Er et område udpeget til at være oversvømmelsestruet skal det ved den videre planlægning undersøges, hvordan de forskellige oversvømmelseskilder konkret påvirker området. Formålet er vurdere og indhente mere konkret viden om et områdes reelle risiko for oversvømmelse, således de nødvendige afværgeforanstaltninger til at forebygge oversvømmelser integreres tidligt i planlægningsprocessen. Til den indledende vurdering af et områdets oversvømmelsesrisiko kan man benytte screeningsarket “Screeningsark til vurdering af vandudfordringer i udviklingsområder”, hvor den nyeste udgave kan indhentes hos kommunen.

Ved byudvikling stilles der krav til at området skal kunne håndtere en hverdags-/serviceregn iht. gældende Spildevandsplan. Derudover stilles der krav til at udpegede områder ved udvikling skal kunne håndtere en hyppigere hændelse (den specifikke hændelse kan ses i retningslinjerne). Derudover skal der ved udvikling af de oversvømmelsestruede områder redegøres for, at projektet er modstandsdygtigt overfor en 100-års hændelse uden nedsivningsfaktor med en 50-års klimafremskrivning. Ved evt. lokalplanlægning skal der udarbejdes en vandhåndteringsplan for at sikre at udviklingen af området tager hensyn til vandet i landskabet.

Billede 1: Billedet viser de udfordringer som klimaforandringerne medfører i forhold til vand i landskabet.

Billede 2: Kommuneplanens udpegning af oversvømmelsestruede områder og retningslinjer om afværgeforanstaltninger skal medvirke til, at byudvikling m.v. sker på robuste steder, og at der etableres de nødvendige afværgeforanstaltninger for både at sikre det nye, men også sikre, at omgivelserne ikke stilles værre. En byudvikling, særligt på barmark, vil oftest betyde en øget befæstelse med mere og hurtigere overfladevand strømmende på terræn.

Billede 3: Ved byudvikling m.v. skal man forsinke overfladevandet, med f.eks. regnvandsbassiner, så eksisterende områder ikke stilles værre, eller man skal redegøre for, at recipienten har mere kapacitet. Løsningerne til at håndtere vand kan samtidig bidrage rekreativt og naturmæssigt til et område.

Recipienten

For at håndtere overfladevand og regnvand i uønskede store mængder på matrikler, er en løsning ofte at udlede til nærtliggende recipienter. Mange recipienter er dog målsatte eller har allerede nået deres maxkapacitet ift. vandmængde og/eller grænseværdier, og kan derfor ikke modtage mere vand. Det må derfor forventes, at der for nogle udviklingsområder kan være store udfordringer med at håndtere vand, fordi eksisterende recipienter eller dræn- og kloakeringssystemer enten er fuldt udnyttet, eller fordi recipientens kapacitet og/eller tilstand er ukendt.

Hvis håndteringen af vand medfører en udledning af vand til en recipient skal recipientens kapacitet og kvalitet undersøges via en robusthedsanalyse. Hovedrecipienterne i Kandborg Kommune er overordnet set Kærby Å, Bregninge Å og Halleby Å.

Forholdet til nabokommuner

I arbejdet med at afværge skader fra oversvømmelse og erosion på tværs af kommunegrænser er det vigtigt, at kommunerne Odsherred, Holbæk, Sorø, Slagelse og Kalundborg løbende er i dialog og erfaringsudveksler om en helhedsorienteret planlægning.

Det vurderes, at der ikke aktuelt er afværgeforanstaltninger, der direkte vil påvirke nabokommuner. Der vil blive ske en høring og koordinering med nabokommuner, såfremt der skulle opstå behov.