Forslagsdato:
29-03-2023
Høringsperiode:
11-04-2023 - 10-05-2023
Vedtagelsesdato:
08-06-2023
Ikrafttrædelsesdato:
29-06-2023
Planens status:
I henhold til Lov om planlægning (LBK nr. 287 af 16. april 2018) fastsættes følgende bestemmelser for det i § 2 nævnte område.
Lokalplanens bestemmelser er bindende og indberettes på Plandata.dk.
Tekst i kursiv har til formål at forklare og illustrere lokalplanbestemmelserne. Tekst skrevet i kursiv er altså ikke lokalplanbestemmelser, og er således ikke bindende.
at skabe et attraktivt boligområde med mulighed for at opføre tæt-lav bebyggelse
at fastlægge de overordnede principper for veje- og stier således, der sikres en struktur for kvarterets udvikling samt et trygt og trafiksikkert miljø og adgang til områdets natur.
at sikre et boligområde med et grønt præg, hvor naturbeskyttelsesinteresser og landskab indtænkes i områdets disponering
Lokalplanen afgrænses som vist på kortbilag 1, og omfatter matr.nr. 11e samt del af 2b, 3c og 11ad alle Kåstrup, Kalundborg Jorder samt alle parceller, der efter den 11. april 2023 udstykkes inden for lokalplanområdet.
Lokalplanområdet er beliggende i landzone.
Lokalplanområdet skal overføres til byzone ved planens endelige vedtagelse.
Lokalplanområdet omfatter 7 boliggrupper (a-g) jf. kortbilag 2 samt tilhørende fælles friarealer samt veje og stier.
Områdets anvendelse fastlægges til boligformål i form af helårsbeboelse.
Der må opføres tæt-lav boligbebyggelse i form at rækkehuse og dobbelthuse i maks. to etager.
Der kan ske matrikulære forandringer af lokalplanområdet (udstykning, sammenlægning og arealoverførsel).
De enkelte boliggrupper kan udstykkes efter principperne vist på kortbilag 2.
Der kan ske selvstændig udstykning af fælles friarealer, regnvandsbassiner, veje, tekniske anlæg o. lign.
Udstykning af grunde til tæt-lav bebyggelse skal ske efter de vejledende principper, som vist på kortbilag 2.
Ingen grund til tæt-lav bebyggelse må udstykkes med et areal på mindre end 225 m2 eller større end 500 m2.
Til den enkelte tæt-lav boliggrund må der til grundstykkets areal medregnes andel i selvstændigt matrikulerede fælles friarealer.
Der må til hver boliggrund tillægges udmatrikulerede fælles friarealer, så den enkelte boliggrund kan opnå en samlet grundstørrelse på maks. 500 m2. En andel af fælles friarealer kan medregnes jf. Bygningsreglementets bestemmelser.
Stamvej og boligveje udlægges i overensstemmelse med de vejledende principper på kortbilag 2.
Stamvej A-A udlægges i en bredde af min. 14 m og anlægges i en bredde af min 6m med 1,50 m fortov i den ene side og 2,50 m cykelsti i den anden side af veje. Cykelsti og fortov adskilles fra kørebanen med 1,00 m skillerabat i begge sider.
Fordelingsvej B-B udlægges i en bredde af min. 10,5 m og anlægges i en bredde af min 5,5 m med 1,50 m fortov i den ene side af vejen. Langs fordelingsvejen kan der etableres parallelparkering i rabatten af vejen.
Boligveje C-C udlægges i en bredde af min. 8,5 m og anlægges i en bredde af min. 5,5 m.
Boligveje skal etableres til trafik med en hastighed på 30/40 km/t med hastighedsdæmpende foranstaltninger i form af hævede flader, som vist i princippet på kortbilag 2.
Til områdets regnvandsbassin skal etableres en servicevej. Servicevejen udlægges i en bredde af min. 5 m og anlægges i en bredde af min. 3,5 m.
Servicevej skal udføres i stabilt grus, der tåler lejlighedsvis kørsel med tunge køretøjer til oprensning af bassinet.
Øvrige (stamvej, fordelingsvej og boligveje) veje skal udføres med kørefast belægning som f.eks. asfalt, betonbelægning og/eller belægningssten.
Hele stamvejens vejudlæg er inkl. 1,00 m rabat i begge sider af vejudlæggets bredde.
Ved vejtilslutning til offentlige veje skal der etableres hjørneafskæringer, jf. lov om offentlige veje. Der skal også sikres de nødvendige oversigtsarealer, jf. gældende vejregler.
Oversigtsarealer deklareres på de grunde de måtte påvirke. Indenfor oversigtsarealer må der ikke etableres faste genstande i højde på mere end 1,00 m over koten til centerlinjen for vejen ud for det deklarerede areal.
Blinde veje skal afsluttes med en vendeplads dimensioneret til en 12 m lastbil.
Stier udlægges i overensstemmelse med de vejledende principper på kortbilag 2. Alle stier skal udlægges i min. 2 m og være belagt med slotsgrus.
På Stamvejen skal der etableres vejbelysning svarende til Klasse E2, med en maksimal lyspunktshøjde på 6,00 m.
På fordelingsvej og boligveje skal der etableres vejbelysning svarende til klasse E2. Belysningen skal udføres med parkarmatur med en maksimal lyspunktshøjde på 4,00 m. Lyskeglen på vejbelysning skal skærmes således at den lyser ned på vejen og belysning mod havearealer skal begrænses.
På stier i området skal der etableres orienterende tryghedsskabende belysning i form af pullertbelysning eller parkbelysning med maksimal lyspunktshøjde på 3,50 m.
Der skal udlægges min. 1,25 p-pladser pr. tæt-lav bolig.
Maks. 1 p-plads anlægges i forbindelse med boligen med mindre parkering kan ske i linje efter hinanden. Der kan kun etableres én overkørsel pr. boliggrund.
På hver boliggrund må etableres en overkørsel på maks. 5 m. Stamvejen skal være facadeløs (der må ikke være overkørsler til boliggrunde fra stamvejen).
Parkeringspladser, som ikke er placeret på egen boliggrund, skal anlægges helt eller delvis med græsarmering.
På hver grund til tæt-lav boligbebyggelse må etableres maks. 150 m2 boligbebyggelse.
Boligbebyggelsens hhv. ankomstfacade eller bagfacade, som det fremgår af kortbilag 2, skal placeres inden for de på kortbilag 2 viste byggelinjer på hver grund. Ankomstfacade skal orienteres mod boligvej/fordelingsvej. Mindst ét punkt på facaden skal ligge i byggelinjen.
Boligbebyggelsen skal placeres parallelt med centerlinjen i vejlinjen.
Der skal for min. hver 4. boligenhed ske en forskydning i facaden enten vertikalt eller horisontalt.
Byggelinjerne er tilrettelagt således at byggeriet skal understrege gadeforløbet.
Boligbebyggelse må opføres i maks. 1 etage i op til 7,5 m fra et af kommunen fastsat niveauplan. Dog må boligbebyggelse inden for det markerede område, som det fremgår af kortbilag 2, opføres i maks. 2 etager i op til 8,5 m fra et af kommunen fastsat niveauplan.
Skorstene, antenner, ventilationsafkast og lignende må dog have en højde på op til 1,2 m over bebyggelsens højde.
Muligheden for 2 etagers boliger sker langs områdets stamvej og ved områdets højdepunkter, så det bakkede terræn markeres.
Der må indrettes maks. 152 boligenheder inden for lokalplanområdet.
På hver grund til tæt-lav boligbebyggelse må placeres én carport på maks. 3,3 m x 5,0 m. Indkørsel til carport skal placeres parallelt med centerlinjen i vejlinjen. Carporten må gives en højde svarende til maks. 2,7 m over et af Kalundborg Kommunes fastsat niveauplan.
På hver grund til tæt-lav boligbebyggelse må herudover opføres maks. 20 m2 sekundær bebyggelse som depoter, skure, drivhus o. lign., der knytter sig til de enkelte boliger. Sekundær bebyggelse mod boligvej, bortset fra drivhuse, skal sammenbygges med carport i samme bredde som denne.
Niveauplan fastsættes på grundlag af godkendt koteplan.
Carporte og øvrig sekundær bebyggelse må placeres i skel. Gavle af sammenbyggede tæt-lav boliger må tillige bygges i skel mod naboejendom.
Ny boligbebyggelse skal fremstå som blank murværk eller med pudset/vandskuret overflade.
Mindre facadeudsnit (mindre end 1/3 af facaden) og sekundære bygninger kan udføres i andre materialer end facadematerialerne, f.eks. træ eller glas. Der må ikke anvendes bly, zink eller kobber.
Vinduer er undtaget herfra.
Gavltrekanter kan udføres helt eller delvist i træ som klinkbeklædning.
Boligbebyggelsens facader skal udføres i gule, røde, brune, varm grå og sorte nuancer fra jordfarveskalaen. Ren hvid må ikke anvendes.
Facader i træ kan males i farver indenfor jordfarveskalaen eller opretholdes i træets naturlige farve.
Facader på udhuse/depotrum skal udføres i træ som ”1-på-2” beklædning eller som klinkbeklædning, som males sort. Undtaget er drivhuse.
Carporte må udføres med synlige stålsøjler som bærende stolper.
Tage på boligbebyggelse skal udføres med ensidig taghældning på mellem 3° og 20° eller som saddeltag med taghældning på mellem 20° og 50° uden valm.
Sekundære bygninger som garager, carporte, cykelskure, udhuse mv. må kun udføres med fladt tag, med med ensidig taghældning op til 5° eller kan følge hovedhusets taghældning.
Tagbeklædningen skal være af teglsten eller betontagsten i rød, brun, gul, grå eller sort farve eller med tagpap i en sort eller grå farve. Tage på udhuse/depotrum skal beklædes med sort/grå tagpap. Undtaget er drivhuse.
Tage og tagrender må ikke udføres med kobber, bly eller zink. Tagrender skal udføres i metal, fx. stål.
Tage og facader må ikke dækkes med blanke, reflekterende eller glaserede materialer. Vinduer, glas og solenergianlæg er undtaget, se også § 7.6.
Boliggrupperne (a, b, c, d, e, f, g) som angivet i princippet på kortbilag 2 skal for hver boliggruppe opføres med ens facadeudtryk og ens farve på tagmaterialer på boliger, for at hver boliggruppe opnår sin egen identitet.
Tilgrænsende boliggrupper skal udføres med forskellige farve tagmateriale.
Alle gavle indenfor en boliggruppe skal gives en ensartet farve såfremt disse udføres i træ.
Der kan opsættes solpaneler på tagflader tilpasset bygningens arkitektur og geometri. Solpaneler skal indbygges i tagfladen.
Eventuelle varmepumper skal indbygges i udhuse og på en måde så støjgener undgås.
Skiltning og reklamering, udover almindelig navne-, firma- og nummerskiltning, må ikke finde sted.
Ubebyggede friarealer, der ikke benyttes til veje, stier, parkering, private haver, anlæg til håndtering af regnvand, legeområde og lignende, skal fremstå som grønne arealer med naturpræg i form af græsklædte arealer med enkeltstående træer og mindre grupper af træer og buske.
De grønne arealer skal give mulighed for indretning ophold, boldbaner samt etablering af legepladser, bålplads o. lign., som kan understøtte fællesskab og ophold.
Der skal etableres opholdsarealer i form af små lokale lommeparker og torvedannelser, som vist i det vejledende princip på kortbilag 3.
Eksisterende hegn skal bevares i lokalplanen.
Beplantning inden for de grønne friarealer skal udføres efter de vejledende principper som vist på kortbilag 3.
Langs områdets afgrænsning mod nord og vest, som det fremgår at det vejledende princip på kortbilag 3, skal etableres et levende hegn bestående af træer plantet i to til tre rækker.
Ny beplantning skal være egnstypiske og hjemmehørende arter. Der skal plantes forskellige frugttræer- og bærbuske som eksempelvis skov-æble, alm. røn, alm. hyld, hassel, hvidtjørn, kræge, navr, alm. eg o. lign.
Langs områdets veje skal etableres vejtræer, som vist i det vejledende princip på kortbilag 3. Vejtræer skal stå i mindre grupper eller som enkeltstående træer.
Træer skal placeres således, at de ikke generer trafikken og de oversigtslinjer der følger af færdselsloven.
Der skal etableres levende hegn i skel mellem boliggrunde og min. 30 cm inden for skel mod andre områder. (f.eks. vej, sti og grønne områder).
Forhaver skal afgrænses af levende hegn med undtagelse ved indkørsel.
Det er tilladt at supplere et beplantet hegn med trådhegn på indersiden. Hegnet må ikke være højere end 1,8 m.
Små torvedannelser skal indrettes i kombination med hævede flader på boligveje. Torvedannelserne skal indrettes med mulighed for ophold og begrønnes med eksempelvis græsser, trædesten, buske og træer.
Lommeparker skal indrettes med mulighed for fællesskab og ophold og skal indrettes med eksempelvis højbede, nyttehaver, bålplads, legeplads o. lign. i princippet som vist i lokalplanens redegørelse.
I nyttehaver, højbede o. lign. må beplantes med andet end egnstypisk beplantning.
I de grønne områder skal der etableres et regnvandsbassin med en placering, som vist i princippet på kortbilag 2. Regnvandsbassin skal udformes således, at det indgår i de rekreative kvaliteter for lokalplanområdet. Skråningsanlæg ved bassinet må ikke etableres med hældninger større end 1:5 (20 % hældning).
Der skal etableres mindre grupper af træer langs bassinets øst- og vestside, som det fremgår af principperne på kortbilag 3.
Der skal holdes en afstand på 5 m fra bebyggelse og beplantning til bassinkant af hensyn til bassinets drift og vedligehold.
I forbindelse med byggemodning skal der terrænreguleres, som vist i det vejledende princip på kortbilag 4.
Efter byggemodning må der maks. ske terrænregulering på +/- 0,5 m målt fra færdigt byggemodnet terræn.
Der må ske terrænregulering i nødvendigt omfang til tekniske anlæg såsom regnvandsbassin og andre løsninger til regnvandshåndtering, herunder skybrudshændelser o. lign.
Befæstelsesgraden for lokalplanområdet må ikke være højere end 30% beregnet for området som helhed. De grønne arealer samt opholdsarealer må indgå i beregningen.
Hvis der befæstes ud over den maksimalt tilladte befæstelsesgrad, skal der tilbageholdes/forsinkes regnvand, så afledningen svarer til den maksimalt tilladte befæstelsesgrad.
Områdets veje og fælles parkeringspladser kan anlægges således, at anlægget anvendes til opsamling og kontrolleret bortledning af ekstrem nedbør. Det skal udføres så regnvandet ikke kan påvirke omkringliggende ejendomme.
Til grundens størrelse medregnes grundens areal af selvstændig matrikulerede fælles areal.
Der må etableres LAR-løsninger som f.eks. regnbede, kanaler, render o. lign. i lokalplanområdet.
I forbindelse med udarbejdelse af byggemodningsprojekt for lokalplanområdet, skal der udarbejdes en plan for håndtering af klimaregn, baseret på en 100 års hændelse, der medfører, at der ikke sker forøget risiko for oversvømmelse af boliger samt private opholdsarealer i lokalplanplanområdet, samt af de omkringliggende områder.
Eksisterende ledninger skal respekteres eller omlægges efter aftale med ledningsejer.
Alle lokalplanområdets forsyningsledninger skal udføres som jordledninger, dog undtaget synlige anlæg til håndtering af regnvand.
Ved projektering skal der reserveres de nødvendige arealer til sortering, opbevaring og transport af affald i overensstemmelse med Kalundborg Kommunes til enhver tid gældende regulativer for renovation.
Ud over belysning af færdselsarealer (vej, sti og parkering), som nævnt i § 5.5 må der alene anvendes armaturer til belysning af lokalparker og torvedannelser. Lyskeglen fra denne belysning skal skærmes således, at den lyser nedad og belysning mod havearealer skal begrænses.
Uanset lokalplanens øvrige bestemmelser må der inden for lokalplanområdet opføres anlæg til områdets tekniske forsyning, herunder energiforsyningsanlæg, kloakpumpestation, anlæg til synlig håndtering af regnvand m.v. Der kan dog ikke opstilles vindturbiner/vindmøller eller husstandsvindmøller, herunder minimøller.
Der må i lokalplanområdet ikke opsættes paraboler, så de fremstår synlige fra veje, stier og fælles friarealer.
Der aflyses ingen lokalplaner eller servitutter.
Der ophæves ingen servitutter med nærværende lokalplan.
Ny bebyggelse må ikke tages i brug før;
Der skal oprettes en grundejerforening med medlemspligt for samtlige ejere inden for lokalplanens område.
Grundejerforeningen kan opdeles i mindre grundejerforeninger.
Grundejerforeningen oprettes senest 3 mdr. efter den første boliggruppe er taget i brug.
Den fælles grundejerforening skal varetage drift og vedligehold af private fællesveje og fælles grønne arealer, stier, beplantningsbælter, fælles hække og afskærmende foranstaltninger mv.
Grundejerforeningen har desuden den grønne drift af anlæg til håndtering af ekstremregn, samt åbne regnvandsgrøfter og render.
Det er jordejeren, der udstykker lokalplanområdet, som varetager drift og vedligeholdelse indtil en fælles grundejerforening er oprettet.
Grundejerforeningernes vedtægter og ændringer heri skal godkendes af Kalundborg Kommune.
Efter Kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse og offentlige bekendtgørelse af lokalplanen må ejendomme, der er omfattet af planen kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser (jf. Lov om planlægning, § 18).
Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil.
Planen medfører ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg m.v., der er indeholdt i planen.
Kommunalbestyrelsen kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af planens bestemmelser, under forudsætning af, at det ikke er i strid med principperne i planen.
Mere væsentlige afvigelser fra planen, der ikke er i overensstemmelse med planens principper kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan.
I henhold til Lov om planlægning, § 47, kan der foretages ekspropriation af private ejendomme eller rettigheder over ejendomme, når ekspropriationen vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af planen.
Privatretlige servitutter og øvrige tilstandsservitutter, der måtte være uforenelige med planens bestemmelser, fortrænges af lokalplanen, når Kommunalbestyrelsen har foretaget offentlig bekendtgørelse om planens endelige vedtagelse.
